Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Thomas Juul-Heider
    Foto: Thomas Juul-Heider
  • Fotograf: Steen Rabjerg
    Foto: Steen Rabjerg

Kendetegn

: Vores største regnormeart; den kan blive 25 cm. lang, undtagelsvis så stor som 30 cm.

Stor Regnorm har en ret karakteristisk mørk rygstribe; denne i forbindelse med violet pigmentering og størrelsen er ofte nok til at bestemme arten

Men artsbestemmelse af regnorme er i øvrigt ikke helt ukompliceret og kræver øvelse plus en god lup eller et stereomikroskop. Desværre man man tit nødt til at aflive dyret ved præcis artsbestemmelse, da det konsekvent nægter at ligge stille, når man vi betragte detaljer som kønsporer m.v.

Regnorme hører til klassen Oligochæter ("De fåhårede"), som nedstammer fra Polychæter ("mangehårede"): f.eks. Sandorm. De har ganske korte hårbørster, som man kan erkende som ruhed, når man stryger op mod hovedenden, og ellers se i en god lup. En 3. forgrening på det fælles ormestamtræ (annilider) er igler, der mangler synlige hår.

Man skal typisk se på formen af prostomiet ("hovedenden"), hvordan kønsbæltet med kønsporer ser ud, og ved hvilket segment det begynder.

Det er kun Stor Regnorm, Mørk Regnorm og Lang Orm, der udviser den karakteristiske adfærd med at trække blade delvis ned i jorden til videre fortæring.

Stor Regnorm
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Scheel

Variation

: Variationen i størrelse er ganske betydelig.

Forveksling

: Stor Grå Orm mangler den violette pigmentering og den mørke rygstribe, og bliver normalt kun 15 cm.; den har grålige grundfarver.

Lang Orm kan blive næsten lige så stor som Stor Regnorm. Den mangler violet pigmentering og mørk rygstribe. Hvor Stor Regnorm er ret karakteristisk pølseformet tyk i haleenden, så er Lang Orm her langt tyndere, og den gør et væsentligt mere spinket indtryk.

Mørk Regnorm ligner meget; her skal man have luppen frem: Hos Stor Regnorm begynder kønsbæltet ved segment 32 regnet fra hovedenden, hos Mørk Regnorm først ved segment 34. Mørk Regnorm er dog ikke særligt almindelig i Danmark.

Udbredelse

: Meget almindelig på egnede levesteder landet over; mindre almindelig på intensivt, konventionelt drevet landbrugsjord.
Stor Regnorm - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I sommerhalvåret og i milde, frostfri perioder i venterhalvåret. Om vinteren trækker Stor Regnorm ned til fostfri jordlag.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Regnorm baseret på Naturbasens observationer:
Stor Regnorm - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Regnorm - månedlig fordeling

Biologi

: Regnormenes, især Stor Regnorms, økologiske betydning for iltning af jorden og omsætning af plantemateriale m.v. er velkendt, og skal ikke beskrives nærmere her.

Dyrenes tynde hud gør, at de er stærkt følsomme over for solens ultraviolette lys; derfor ser man dem ovensjords i reglen kun om natten og i gråvejr/regnvejr. Ofte ser man arten krybe hen over gang- og cykelstier efter regnvejr, fordi de underjordiske gange fyldes med vand, og derfor begrænser dyrenes muligheder for at få tilstrækkelig ilt.

Regnorme er hermafroditter og ved parring udvekses gensidigt sædceller. Hos Stor Regnorm foregår parringen over jorden, hos alle andre arter under jorden. Parringen indebærer bl.a. dannelse af slimbælter, der omslutter dyrene.

Stor Regnorm og andre store arter har en karakteristisk måde at trække blade delvis ned i jorden for videre fordøjelse, hvor regnormen hjælper til ved udskillelse af forskellige enzymer.

Levested

: Fortrinsvis på god muldjord i haver, parker og på marker. Stor Regnorm har det ikke godt med den kraftige maskinelle jordbehandling, der foregår på konventionelt drevet landbrugsjord, og er mindre hyppig her.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Der findes en glimrende oversigt med bestemmelsesnøgle til de fleste af de ca. 20 danske arter i Natur og Museum 1997:4 - Regnorme af Caspar Andersen, ISBN 87-8913757-4

Se også:

www.opalexplorenature.org/Earthwormguide

De senest indberettede arter i Naturbasen: