:De beskrevne kendetegn inklusive sammenrulningsadfærden gør det i reglen muligt at henføre til Grå Orm/Stor Grå Orm. De 2 arter har det til fælles, at pupertetspapillen (et lidt aflangt, hævet område) på bæltets underkant har en indbugtning, der gør den delvis 2-delt.
Det er svært at adskille Grå Orm sikkert fra Stor Grå Orm. Men i en god lup eller stereolup kan man se, at kønspapillerne (ses som parvis stillede prikker) på bugsiden er ordnet 1 plus 3 (d.v.s. 1 sæt er fjernet fra de 3 andre sæt) hos Grå Orm og 1 plus 1 plus 1 (d.v.s. de 3 sæt kønspapipiller, der er kun 3, sidder med ens afstand tæt ved hinanden) hos Stor Grå Orm.
Desværre er man ofte nødt til at aflive dyret, hvis man vil foretage en sikker artsbestemmelse. Man kan evt. forsøge sig med at lægge den i køleskab et kvarters tid, så den bliver forholdsvis passiv.
Stor Regnorm er i reglen tydeligt større, er violet pigmenteret og har mørk rygstribe.
Kompostorm har brune, rødbrune og gule farver og lysegule ringe mellem segmenterne.
Udbredelse
:Meget almindelig landet over, også i stiv lerjord. Måske vores almindeligste og mest udbredte regnorm.
Hvornår ses den?
:I de lune dele af året, hvor døgnmiddeltemperaturen er over ca. 6 o C.
Grå Orm findes udbredt i jordlagene på mark, i have og skov. I tørkeperioder og om vinteren kan den gå i dvale: den skaber et hulrum i typisk nogen dybde, som tætnes med slim indvendigt. Her ligger den tæt nøgleformet sammerullet. Dvale indtræder i langvarige tørkeperioder, og når døgnmiddeltemperaturen kommer under ca. 6 o C.
Levested
:Den findes på mange forskellige biotoper, men er især fremtrædende på agerjord.
Der findes en glimrende oversigt med bestemmelsesnøgle til de fleste af de ca. 20 danske arter i Natur og Museum 1997:4 - Regnorme af Caspar Andersen, ISBN 87-8913757-4
Følgende elektronisk værk på Nettet giver en grundige indføring til regnorme, og har også en nøgle med for britiske arter, der vist omfatter alle kendte danske:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
