Hvidnæbbet Lom

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Lars Pedersen
    Foto: Lars Pedersen

Kendetegn

: Længde 77-90 cm (dertil fødder ca. 14). Vingefang 129-144 cm. Verdens største lom, generelt endnu større end Islom – og en stor grov fugl. Bedste kendetegn er det stor elfenbenshvide næb med lige overkant og tydelig vinkel på underkanten (ungfuglen kan have nedadbuet overkant). Næbbet holdes løftet under svømning – som Rødstrubet Lom.

Sommerdragten er næsten identisk med Isloms. Hoved og hals har rødviolet skær. Den har bredere hvidt halsbånd og ryggens ruder er større, og halsfeltet har færre striber.

I vinterdragt er hovedet lyst og diffust tegnet med lyse øjenomgivelser og mørk plet på øredækfjerene. Kun baghalsen er mørk. Det lyse næb har maksimalt mørk inderdel af næbryggen (til næsebor).

Ungfuglen ligner de voksne i vinterdragt, men oversidens fjer har lyse bræmmer, som får ryggen til at virke mere plettet. Desuden gulbrunt hoved.

I flugten endnu voldsommere end Islom, med tyk mave, hvælvet nakke og store, trekantede fødder (og vejer ca. 6 kg). Har hvide skafter på håndsvingfjerene (Islom har mørke).

Stemme: Ligner Isloms. Den er normalt tavs uden for ynglepladsen.

Hvidnæbbet Lom
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Pedersen

Forveksling

: Islom, Rødstrubet Lom.

Udbredelse

: Nærmeste ynglepladser ligger på Kolahalvøen, ikke ret langt fra Varangerhalvøen i Nordnorge. Længere østpå ruger arten på øen Kolgujev, på Novaja Zemlja, langs den sibiriske kyst, i Alaska og i det nordlige Canada.
Hvidnæbbet Lom - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: En sjælden gæst i det sydlige Skandinavien. I Danmark observeres der blot nogle få hvert år – i gennemsnit 17 – fortrinsvis i månederne okt. og april/maj og hovedsagelig langs kysterne af Nordjylland.

Ses mest på direkte træk. Den opholder sig gerne på havet langt fra kysterne. I øvrigt minder den i adfærd om de andre lomarter.

En del af bestanden overvintrer ud for kysten af Nordnorge, hvor arten er almindelig. Enkelte når sydpå til Nordsøen og Kattegat. Den optræder også nu og da i Østersøen.

Tidsmæssig fordeling

af Hvidnæbbet Lom baseret på Naturbasens observationer:
Hvidnæbbet Lom - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvidnæbbet Lom - månedlig fordeling

Biologi

: Æglægning i juni og tidligt i juli. Ét kuld. Normalt 2 æg. Rugetid muligvis kortere end ens Islom.

Lever mest af fisk, men fanger også krebsdyr, snegle og orme. Tager som Islom gerne fisk med op til overfladen.

Levested

: Yngler langs arktiske kyster i Nordrusland og Sibirien. Ofte ved indløbet i større lavvandede, næringsfattige søer, med rede på bredden eller en ø.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Europas fugles reder, æg og unger v/Harrison, Gads Forlag 1977.

Nordens fugle v/B.Génsbøl, Gyldendal 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: