Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Pia Odgaard
    Foto: Pia Odgaard
  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen

Kendetegn

: Længde 63-75 cm (dertil fødder ca. 10), vingefang 100-122 cm. Ligger mellem Rødstrubet Lom og Islom med hensyn til størrelse og bygning. I alle dragter kendes den på en lys grå tone på isse og nakke, og ved at bugens hvide farve er synlig over vandlinjen på flanken.

Yngledragten er let genkendelig med sølvgrå isse og nakke DIFFUST afsat fra SORT FELT på halsens forside og hvide rudefelter på den sorte ryg. Pande ret stejl. Er i flugten langstrakt og har lange, smalle vinger; vingeslagene er flade og stive, men med typiske elastiske vingespidser.

Dykker med ret skarpt ryk fulgt af plask; sluger byttet under vandet.

Vinter- og ungfugledragt kræver stor omhyggelighed ved bestemmelsen. I disse dragter viser den større kontrast end de andre arter normalt med mørkere overside, der på hovedet NÅR ØJENHØJDE, SKARPT AFSAT FRA HVID OVERSIDE. PANDEN MØRKERE END DEN GRÅBRUNE BAGHALS. Vigtigste artskarakter på afstand: et velafgrænset hvidt felt bagest på flanken. Når den svømmer i roligt vand kan dette være fremtrædende. Næb gråt med sort ryg.

Næbbet er LIGE ELLER SVAGT NEDADKRUMMET, og HOLDES VANDRET under svømning

Modsat Rødstrubet Lom bevæger Sortstrubet Lom sjældent hovedet op og ned i flugten.

Stemme: På ynglepladsen høres et vidtlydende U:uui og forskellige skræppende lyde. I flugt høres om foråret et gåseagtigt kwow. Tavs om vinteren.

JIZZ: Mere langstrakt lom end Rødstrubet Lom - som et flyvende kosteskaft med centralt placerede vinger hoved og hals går ud i ét og fødderne kan danne klump bag halen, men typisk synes ben og fødder lige brede og afhuggede bagtil. Hovedet bevæges ikke op og ned i flugten. Dolkformet næb med svagt buet næbryg.

Sortstrubet Lom
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Tureby

Forveksling

: Rødstrubet Lom: kendes fra Rødstrubet Lom på næbform og ansigtstegning. I flugten mere langstrakt end denne, med tydelige klumpfødder og vandretpegende næb. Se i øvrigt ovenfor.

Islom: kendes fra Islom på mindre og slankere næb, sorte øjenomgivelser, skarp og regelmæssig overgang mellem lys underside og mørk overside og mørkere ryg end baghals.

Udbredelse

: Tællinger har vist, at fældefugle og overvintrende fugle i Danmark koncentreres i Skagerak, Kattegat og i Nordsøen ud for Vadehavet og Blåvands Huk.

Arten yngler i Finland, Norge og Sverige (så tæt på som i det nordlige Skåne) i næringsfattige søer med klart vand formentlig har alle tre lande ynglebestande på 5.000-9.000 par. I mindre søer findes blot et enkelt par større kan huse adskillige. Yngler også fåtalligt i brakvand i Østersøen. Arten er i tilbagegang i Nordeuropa, primært på grund af forstyrrelse på ynglepladserne. Ellers er arten vidt udbredt i det nordlige nåleskovsbælte østpå gennem Rusland til Stillehavet. Er desuden udbredt cirkumpolart, men mangler dog som ynglefugl på Grønland, Island og Færøerne.

Sortstrubet Lom - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses i Danmark hyppigst i træktiderne (pr. sept.-nov. og igen april- ult. maj), hvor den typisk flyver lavt over havet, parallelt med kysten et stykke til havs, enkeltvis eller nogle få stykker sammen i en vis indbyrdes afstand. En del overvintrer hos os og enkelte ikke-ynglende ungfugle oversomrer også (2k-fugle beholder vinterdragt sommeren igennem). Ankommer til ynglepladserne, når isen bryder i søerne i Sydsverige gerne midt i april.

Forekommer her i landet kun sjældent i ferskvand.

Tidsmæssig fordeling

af Sortstrubet Lom baseret på Naturbasens observationer:
Sortstrubet Lom - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sortstrubet Lom - månedlig fordeling

Biologi

: Sortstrubet Lom yngler første gang 2-3 år gammel og indgår et livslangt ægteskab. Vender år for år tilbage til samme territorium og benytter ofte samme rede plads år i træk på bredden af en sø eller på en mindre ø. Hos ynglefuglene sydpå i Sverige lægges de 1-2 æg ca. 1 maj og udruges af magerne i fællesskab på 28-30 dage. Ungerne bliver i reden de første dage. De mades i starten med insekter, senere med fisk. I en alder af 60-65 dage er de flyvefærdige.

På ynglepladsen har fuglen den vane, at individer fra flere forskellige søer samles i flok på sommermorgener for at drive fælles fiskefangst og udføre sociale spil. Det er en fugl, som i høj grad gør opmærksom på sin eksistens på ynglepladsen. Den optræder let synligt på den fri vandflade, op den har en pragtfuld, vidtlydende stemme, som den ofte bruger i duet med naboparrene.

Føden er hovedsagelig af fisk i yngletiden bl.a. af aborre, skalle og ørred i vinterhalvåret mest af torsk, sild og fladfisk.

Levested

: I Danmark lever Sortstrubet Lom til havs hvor den raster og søger føde på 10-30 meter dybt vand, ofte mange kilometer fra kysten. De danske farvandene er betydningsfulde fælde- og overvintringsområder for flere tusinde fugle.

Trusler

: Forstyrrelser fra sejlads og fiskeri i fældeperioden. Tab af fourageringsareal på grund af havvindmøller og lignende konstruktioner til havs. Olieforurening og andre miljøfarlige stoffer fra skibstrafikken.

Bevaringstiltag

: Sikring af uforstyrrede raste- og fourageringsarealer, evt. sejladsfrie fældefuglereservater på søterritoriet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl, L & R 2004.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: