:Slægten Skålsvøb har et karakteristisk udseende, der på lidt afstand fremtræder uretanskumagtigt eller som "smølfelegetøj".
Okkergul Skålsvøb er let at kende på farven, og andre arter i slægten har mere røde og rødlige farver og kortere sporokarp-strukturer.
Sporocarperne er stilkede, tætstillede og cylindriske, et par mm. høje og indtil 0,5 mm. brede. Farven er gul-smudsig okkergul.
Sporangieskålen er membrannøs,flageagtig og ofte tornet på indersiden og pliceret-foldet.
Stilken er brungul, kort eller noget forlænget, skør og sårbar, fyldt med sporelignende celler.
Capitellitiet er et elastisk netværk af blege, gule trinde eller sammentrykte tråde, som er 3-4 my i diameter og går over i slapt hængende søjler, som er 8-12 mme. lange og frie af skålen eller med få fasthæftninger til den. Trådene kan tage form af skarpe torne og halvringe arrangeret i en løs spiral
Sporerne er lysegule og næsten glatte, dog med et par vorter; de er 6-8 my.
:Slægten er karakteristisk og Okkergul Smålsvøb kendes fra andre arter i slægten på de blege okkergule-smudsiggule farver, hvor de andre arter er tydeligt mere rødlige.
Udbredelse
:Okkergul Skålsvøb er formentlig almindelig, men overses trods de kraftige gule farver let, da det er små organismer.
Hvornår ses den?
:I fugtige perioder juli-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Okkergul Skålsvøb baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Med den sædvanlige svampedyrbiologi med forskellige stadier: Sporer, myxoflagellater, plasmodier og sporangier med sporer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
