:Længde op til 45 mm. Kroppen er aflang med et smalt haleparti og store brede kappeflige. Disse kan holdes opret så de næsten mødes ved rygsidens midtlinje, eller bredes strakt ud for at eksponere sneglen for sollyset.
Kroppen er grøn til mørkegrøn, men farven kan variere meget alt efter hvilke alger den har indtaget. Der findes næsten altid små, iriserende, blå eller grønne prikker spredt i huden over hele kroppen.
Forrest på hovedet har den 2 tentakler som kan rulles op som en papirrulle, og den har tydelige øjne.
:Små eksemplarer som ikke har fuldt udviklet sidelapper kan forveksles med Limapontia sp., men kan let skelnes fra disse igennem de tydelige hovedtentakler.
Udbredelse
:I Danmark findes den i Limfjorden bl.a. ved Ejsingholm og Oddesund , i Århus bugten bl.a. i Kalø Vig og ved Marselisborg Havn.
I øvrigt ved Fredericia, Middelfart og i Sønderjylland ved Egernsund.
På Sjælland ved Helsingør og i Isefjorden ( Munkholmbroen ) og i Roskilde Fjord ( Frederikssund ).
Hvornår ses den?
:Især fra foråret til efterår. Den ses mest ved dykning.
Tidsmæssig fordeling
af Fløjlssnegl baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Med sin raspetunge med en enkel langsgående midtrække med op til 50 tænder spiser den unge snegl alger og optager algernes kloroplaster uskadt i sine egen tarmkirtelceller. Det er bl. a. Dusk-Vandhår og Gaffelgrenet Plysalge som den foretrækker. Herefter styrer den fotosyntesen hos kloroplasterne, og lever stort set af sukkeret som dannes igennem fotosyntesen. Sneglene kan ses solbade hvor den breder kappens sider ud for at opnå maximal soleksponering. I Sverige kaldes den derfor for Blåprickig Solbadare.
Den er kønsmoden når den er 1,2 cm lang. Levetid 12- 15 måneder. Æglægningen foregår fra forår til efterår. Æg samlingen udgøres af en streng som er rullet op til en flad spiral. Disse klækkes som planktoniske veligere.
Levested
:Den lever fra overfladen og ned til 25 meters dybde.
Den kan tolerere lavt saltniveau uden at være en udpræget brakvandsart.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
