Figur 1. De enkelte celler bliver 0,3-1 cm. lange og danner karakteristiske mønstre af sekskanter og femkanter. Strukturen minder meget om et appelsinnet el. l., som frugt ligger i i forretningerne.
:Arten har store, aflange, stavformede celler, der bliver indtil 1 cm. lange. Hver celle støder ved enden op til 2 eller flere andre celler, som den har nogen sammenhængskraft med. Herved kommer bevoksningen til at bestå af celler, der på karakteristisk vis ligger i heksagonale og pentagonale netstrukturer, der er meget iøjnefaldende. De er mest 2-dimensionale, men er undertiden 3-dimensionale. De enkelte net kan opnå stor udstrækning og være udbredt over mange dm2 samtidig med, at de bugter sig i 3 dimensioner. De kan udfylde meget af vandsøjlen i en ferskvandssø, hvor de trives. De bliver efterhånden flerkernede. De enkelte celler har ret stor individualitet. Løvet er græsgrønt til grågrønt. Visuelt minder nettene om de plastiknet, som appelsiner, mandariner mv. forhandles i i forretningerne.
:I netstrukturen er flest 6-kanter men også en del 5-kanter og enkelte 4-kanter.
Forveksling
:Der er ikke så mange forvekslingsmuligheder. Slægten har andre arter end Hydrodictyon reticulatum, f.eks. H. africanum og H. indicum. Men under vore tempererede himmelstrøg er det kun H. reticulatum, der er i spil.
Udbredelse
:Den aktuelle udbredelse i Danmark er mindre kendt. Muligvis er arten under udbredelse. Vandnet er i øvrigt udbredt i temperede egne. Den er i nyere tid spredt til bl.a. Taiwan og New Zealand, hvor den ikke mindst det sidste sted har givet anledning til problemer ved sin hurtige vækst, hvor den opfylder meget af vandsøjlen.
Hvornår ses den?
:I vækstsæsonen i den varme del af året.
Tidsmæssig fordeling
af Vandnet baseret på Naturbasens observationer:
Biologi
:Vandnet formerer sig både aseksuelt (vegetativt) og seksuelt. Den aseksuelle formering sker ved hjælp af zoosporer med 2 flageller; de dannes i 1000-vis inden for den enkelte celle, hvor de er meget tæt pakkede. Zoosporerne mister efter frigørelsen fra modercellens cellevæg,de 2 flageller, og får cylindrisk form og arrangerer sig i heksagonale mønstre meget lig modercellernes organisering. Modercellen går til grunde efter at have frigivet dattercellerne (zoosporerne), som er mikroskopiske.
Ved den seksuelle formering dannes kønsceller med N kromosomer ved reduktionsdeling (meiose), det halve antal af modercellens (2 N), kaldet isogameter (iso dvs. af samme størrelse), som er endnu mindre end zoosporerne. Isogameterne trænger ud gennem et hul i modercellens cellevæg. To isogameter kan så fusionere og danne en zygote, som er firkantet og får en tyk cellevæg. Efter en hvileperiode danner zygoten 2-5 zoosporer, som er større end de aseksuelle zoosporer omtalt ovenfor ved den aseksuelle (vegetative) formering. Zoosporerne vokser så til mangekantede (polygonale) celler; cytoplasmaet i disse celler deler sig så ud i nye zoosporer, som mister deres flageller og danner et nyt net ved at lægge sig op ad hinanden i de heksagonale mønstre.
Det angives, at arten også bruges som akvarieplante. En del af spredningen kan måske ske ved at folk tømmer indholdet af deres akvarier ud i søer og åer.
Levested
:Levestedet angives til renvandede, men næringsrige ferskvandssøer.
Denne artikel bygger i overvejende grad på den engelsksprogede artikel på Wikipedia, som giver en glimrende sammenfatning omkring arten: en.wikipedia.org...Water_Net.
Hvis man søger efter tysksprogede artikler på Wikipedia får man også en glimrende artikel.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
