Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anne-Grethe Lentz
    Foto: Anne-Grethe Lentz
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Lamelagtige strukturer og næsten cirkelformede hatte.

Kendetegn

: Frugtlegemet er halvcirkelformet til næsten cirkelformet, 1-4 cm. bred, stokløst og tilvokset substratet i et lille område.

Oversiden er håret og tør, gulbrun til laksefarvet. Undersiden, det sporedannende lag, har lave radiære rynker af mere eller mindre lamelagtig karakter, hvidligt over i lyst gulligt laksefarvet.

Krusblad
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Krogh

Forveksling

: Krusblad kan forveksles med forskellige udragende åresvampe, der også har lamelagtige strukturer på det sporedannende lag, men disse er bred tilvokset substratet og har oftest mindre veldefinerede hatte og er større.

Ovenfra kan den ligne små individer af Bæltet Læderporesvamp eller Smuk Lædersvamp, men den afslører sig, når man betragter det sporedannende lag.

Meget overfladisk kan den forveksles med Kløvblad, der gror omtrent samme steder. Men Kløvblad er langt mere lodden og det sporedannende lag danner karakteristiske bådformede strukturer. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Udbredelse

: Den har været anset for meget sjælden eller endda uddød i Danmark, men er de senere år dukket op mange steder, især på Sjælland. Den er således fundet adskillige steder i den nye Vestskoven vest for København, plantet fra 1967.

I den danske rødliste for 2019 er den vurderet til LC-ikke truet. I den tidligere rødliste var den NT-næsten truet. Den er de seneste år blevet meget hyppige og er i de nordsjællandske løvskove nærmest meget almindelig.

Krusblad - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Mest i vinterhalvåret fra oktober-april.

Tidsmæssig fordeling

af Krusblad baseret på Naturbasens observationer:
Krusblad - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Krusblad - månedlig fordeling

Biologi

: Krusblad lever af at nedbryde dødt træ, bøg eller hassel.

Levested

: I løvskove. Den er især kendt som voksende på Bøg og Hassel, men er også fundet på andet løvtræ som f.eks. El og Kirsebær. .Den findes typisk på døde grene, ofte mindre, der har ligget et par år, men også på trækævler og stubbe.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.





Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0



Danske Storsvampe



De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: