:Er med sine 10-16 cm i diameter det største søpindsvin i Danmark. Skallen er næsten kugleformet, rød og med hvide ledknuder, piggene er rødlige med lysere spids.
Søpindsvinene bruger ikke piggene til at gå med, kun sugefødderne. Piggene har muskelhæfter og kan bevæges, men bruges kun som støtte, når de bevæger sig. Sugefødderne bruges i øvrigt også delvist som åndedrætsorganer, der supplerer gællerne.
Hører til gruppen af pighude, der omfatter 5 nulevende hovedgrupper – søpindsvin, søstjerner, slangestjerner, søliljer og søpølser.
Søpindsvin inddeles i de regulære søpindsvin og de irregulære søpindsvin (sømus). Stort søpindsvin hører til de regulære søpindsvin. Det er regelmæssigt radiært opbygget og har kraftige pigge.
Det er en altædende form: havskræpper, særlig med tykke mosdyrskorper på overfladen, røde kalkalger, Lithothamnion, som ofte danner belægninger på stenene og på muslingeskallerne, samt rurer hører til dens foretrukne føde. Hvor den lever af kalkalger, vil et voksent individ helt kunne ”afgræsse” en overflade på 1,2 m2 pr. år. Munden er udstyret med et kraftigt tandapparat, den såkaldte "Aristoteles´ lygte".
:De gullig-orange eller røde kønskirtler findes i søpindsvinets ”top” (dyret spises mange steder, f.eks. af eskimoerne og i middelhavslandene).
På nøgne skaller ses de radiære rækker af ledknuder hvor piggene har siddet, og porer hvorfra sugefødderne har haft deres udspring.
Echinodermerne er i øvrigt den eneste større gruppe af deuterostomer, der hverken har repræsentanter i ferskvand eller på land. Egentligt lidt pudsigt at den tilpasning aldrig er forekommet hos den gruppe. Alle uden undtagelse er marine, og alle vil sige ca. 7.000 nulevende arter og 13.000 fossile.
Levested
:Er ret almindeligt i Nordsøen, Limfjorden og i den nordlige og østlige del af Kattegat, hvor det især findes på hård algebevokset bund – fra 10 meter og nedefter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
