Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen
  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen
  • Fotograf: Jeppe Lyngsø
    Foto: Jeppe Lyngsø

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Øverst: Imago. Dernæst en udvokset larve, før overvintring, en yngre larve (fundet under spindbroer og nederst et typisk blad ved overvintring.

Kendetegn

: Imago: En nøddebrun vikler (tortricidae), hvor vingen er tværdelt af en tynd hvidlig linie, efterfulgt af et lysere område og alleryderst let grumset mønster af hvidt.

Typiske korte kantlinier langs costa.

Antennerne korte, som når ca den hvide tværlinie på ryggen. Øjenfarve turkis til grønlige.

Larven: I starten okkergullig til grønlig larve med mørk kerne. Senere skifter den farve og kan næsten være svagt gråviolet. Undersiden lysere. Spredt, stiv behåring, næsten på længde med larvens tykkelse.

De store lyse/blege pinacula står i let kontrast til grundfarven.

Analskjoldet kun en anelse mørkere end grundfarven.

Hovedet er orange og har sorte øjepletter (ala Bladhvepse), og med typiske mørke aftegninger i panden ("Horn i panden"), hvilket mange andre arter også har. Rød mund.

Nakkeskjoldet har 2x3 sortagtige pletter, hvoraf de 2 ydre er størst og de forreste ret undseelige.

Længde: 12 mm - under broerne kan den være noget mindre.

Ancylis mitterbacheriana
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Birgit Knudsen

Forveksling

: Larven genkendes normalt på sine spindbroer (på Eg), og senere de tillukkede Egeblade - sammenholdt med udseendet.

Flere andre Ancylislarver kan ligne.

Udbredelse

: Arten er udbredt og talrig i Danmark.

Den er kendt i det meste af Europa, men dog ikke i den sydligste del, som Spanien/Portugal og en stor del af Balkan.

Ancylis mitterbacheriana - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago flyver i Maj-Juni, fra sidst på eftermiddagen til aften - og kommer til lys.

Tidsmæssig fordeling

af Ancylis mitterbacheriana baseret på Naturbasens observationer:
Ancylis mitterbacheriana - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ancylis mitterbacheriana - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever først som lillebitte larve under nogle sjove broer af spind, der trækker bladet delvist sammen.

Senere, når larven er klar til at overvintre, spinder/"syr" den bladet sammen, ofte foldet tværs over midten, så bladet bliver totalt lukket til og dermed kun ser halvt ud ( = alle buer i bladet passer sammen 2 og 2), men kan også ses lukket sammen, skiftevis (se illustrationen)

1 generation pr sæson.

Larvetiden starter (under broerne) i Juli-Aug, og engang i Sept lukker den så et blad sammen om sig, og overvintrer til April året efter. Om den er puppe senere i forløbet eller larve, skal være usagt.

Levested

: Larven mødes i skovkanter på Eg (men Bøg nævnes også).

Den er almindelig i det meste af Danmark, dog ikke i den vestlige del af Jylland.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
"Field guide to the micromoths of Great Britain and Ireland" (s. 309/244) - P. Sterling & M. Parsons (2010)

Øvrige referencer:

www.lepiforum.de/lepiwiki.pl...

De senest indberettede arter i Naturbasen: