Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Christian Bøggild
    Foto: Christian Bøggild
  • Fotograf: Torben Nielsen
    Foto: Torben Nielsen

Kendetegn

: Længde 68-75 cm, vingefang 95-110 cm. Ligner meget Skarv, men er mindre og mere spinkel. Specielt er hoved og hals tyndere, panden er stejl (hvilket giver en mere rund hovedfacon i sml.m. Skarv), næbbet er tyndt uden tydelig krog i spidsen og den mangler hvide tegninger i hovedet og på låret. I flugt kan den adskilles på vingeslagsfrekvensen som Ederfugls (Skarvs som en stor gås!) – samt på at halsen holdes mere strakt og lige (Skarvs hals ”knækker" ofte let i flugten), hånden er lidt rundere og vingerne sidder ”bag midtskibs”. Den har tung hængebug. Flyver normalt hurtigt og lavt over vandet, sjældent højt på himlen som Skarv.

Adult - er sort med grøn glans, har gul mundvig og i begyndelsen af yngletiden en top over øjet. Ældre, ikke udfarvede fugle kan være helt mørke med lys strube og kind, og være vanskelige at kende fra Skarv i tilsvarende dragt.

Ungfugle – er ligesom Skarv lysere brune, men de er kun lyse på strube, halsens forside og lidt på brystet.

*

Opholder sig altid ved havet. Her søger den føde i de frie vandmasser, f.eks. tobis og sildefisk, hvorimod Skarv navnlig tager bundfisk på lavere vand. Et karakteristisk kendetegn hos fugle, der fouragerer i havet er, at Topskarv dykker med et tydeligt hop som en Troldand. Af samme grund kaldes den undertiden ”Hopskarv”. (Modsat glider Skarv i reglen blot under vandet)

Stemme: Skræppende, gryntende og hvæsende lyde. Høres kun i kolonien.

Jizz: Skarvefugl med stejl pande og blyantstyndt næb - lidt à la tegneseriefiguren "Daffy" – og fyldig hage (i modsætning til Skarvs ”vigende hage”). Og hvis fuglen så tilmed dykker med et overdrevent hop, kan det meget vel være en Topskarv.

Topskarv
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anni Nielsen

Variation

: Racen i Middelhavet (desmarestii) har kortere eller manglende top, lysere ben og gult næb (med sort spids og kant på overnæb). Ungfugle har hvidlig bug, bruneflanker og mørke bukser, og generelt lysere felt på overvingen end Topskarv.

Forveksling

: Skarv

Udbredelse

: Yngler ikke i Danmark.

Sverige huser 1 par, Norge 15.000, Færøerne 1.500 og Island 8-9.000 ynglepar. Yngler desuden ved en lang række af de europæiske landes kyster – fra nordlige Rusland og sydover til Middelhavsområdet samt i Tyrkiet og Marokko.

Topskarv - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: En meget sjælden fugl i Danmark, ikke engang årlig. Perioden 2000-2006 har budt på 11 SU-godkendte fund af Topskarv. I årene 2001, 2003 og 2006 sås fuglen overhovedet ikke i DK, mens der i 2008 hidtil (28.2.) er set hele 7 eksemplarer.

Forekommer fortrinsvis i Nordjylland, men ses også i havnebyerne helt ned til Esbjerg. Ses her som regel på høfder og havnemoler (undgår beskyttede kyster og er yderste sjælden ved ferskvand).

Kan ses hele året, men mest sept./nov. og marts/maj. De nordiske fugle er stand- eller strejffugle, som i vintertiden bevæger sig mod gode fourageringsområder – i reglen tæt på yngleområderne. Nogle få flyver længere bort og når bl.a. den jyske vestkyst. Regelmæssig vintergæst ved Sveriges vestkyst, hyppigst i Bohuslän.

Tidsmæssig fordeling

af Topskarv baseret på Naturbasens observationer:
Topskarv - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Topskarv - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler tilsyneladende første gang 3-4 år gammel. Danner sæsonægteskaber og ruger mest i kolonier. Hannerne vender gerne tilbage til forrige års redeplads. Begge mager bygger på reden. De normalt 3-4 æg lægges i april/maj og udruges af magerne i fællesskab på 30-31 dage. Redetiden varer ca. 50 dage. Efter at være fløjet fra reden er ungerne afhængige af forældrene i endnu 15-30 dage.

Føde – lever næsten udelukkende af fisk – i norske farvande fortrinsvis af torsk og rødfisk. Tager desuden også rejer.

Levested

: Yngler på stejle klippesider ud mod havet, generelt i barskere omgivelser end Skarv, gerne i klippespalter, hulninger eller under klippeblokke.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: