:Langstrakt oval, mørkebrun til sort musling med et rødviolet skær. Med en længde på op til 20 cm er det en af vore største muslinger. Underkanten af skallen er som regel ret, og umbo er forskudt et stykke tilbage fra spidsen af skallen, der derfor kan virke nærmest firkantet afskåret. Store skaller er ofte tæt begroet med kalkrørsorme, hydroider, rurer og lignende. Hestemuslinger kan blive meget gamle. Forstavelsen heste- er egentlig en nedsættende betegnelse (jvf. hestekastanier), der skal antyde, at det er en dårlig musling - ikke så god at spise som Blåmusling.
:Kan forveksles med Blåmusling, (Mytilus edulis), men kan kendes på kombinationen af en ret underkant på skallen, det rødviolette (ikke blå) skær på skallen, og umbo, der ikke sidder helt ude i spidsen af skallen.
Udbredelse
:Findes i Nordsøen og Kattegat, men kun så langt mod syd som til det nordlige Bælthav og Øresund, da den ikke bryder sig om brakvand.
Hvornår ses den?
:Lever sædvanligvis på så tilpas dybt vand, at levende eksemplarer kun ses af dykkere eller fiskere. Tomme skaller kan skylle op på kysterne når som helst.
Tidsmæssig fordeling
af Hestemusling baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
