:Rørhinde (Enteromorpha) er en slægt med 10 danske arter, der kan være vanskelige at adskille. Løvet er tyndt og hult rørformet, 2-5 cm brede og 10-100 cm lange. Farven er lys gulgrøn.
Vokser på sten, bolværk og andet langs kysterne. Rørhinder virker meget fedtede og er sæbeglatte at gå på. Tørlagte, døde planter danner en hvidgul skorpe på overfladen.
:Tarm-rørhinde, E. intestinalis, er den mest almindelige, altid ugrenet, mere eller mindre bølget i kanten, ca 10 mm bred foroven, smaller stilkagtig til ved hæftepunktet.
Bred Rørhinde, E. Linza, 1-6 cm bred også ugrenet, glinsende, ofte spiralsnoet og sammenvokset langs midten.
Andre rørhinder kan være grenede og tyndere, variationen er stor.
Forveksling
:Fragmenter kan forveksles med bl. a. kræmmerhusalge, som også består af enkeltcellelag.
Arter af blidingia sp. er også rørformede, op til 7 cm lange og 1-3 mm brede.
Kan også forveksles med søsalat, som dog har 2 cellelag i løvet.
Udbredelse
:Kendes fra alle danske farvande, undtaget Ø-Kattegat. Mest almindelig langs Jyllands østkyst, Øresund og Vestlig Østersø.
Hvornår ses den?
:Kan ses hele året på voksestederne.
Tidsmæssig fordeling
af Rørhinde sp. baseret på Naturbasens observationer:
:Rørhinder starter som små tråde på voksestedet, som bliver til rør, der i roligt vand kan blive op til 1 m langt.
Røret består af et enkelt lag celler, som tit klapper sammen så det minder om et smalt blad. Rørhinder tåler store udsving i saltindholdet og er almindelige ved å-udløb. De trives også i næringsrigt, kloakforurenet vand.
Levested
:Vokser på sten o.l. i tidevandzonen langs kysterne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
