Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen
  • Fotograf: Stinne Lundgård Lande
    Foto: Stinne Lundgård Lande

Kendetegn

: Småplettet Rødhaj ( Scyliorhinus. caniculus ) er små hajer med en slank krop og et stump hoved. De to rygfinner er placeret mod bagenden af kroppen. Tekstur af deres hud er ru, svarende til grovheden af sandpapir. Næseborene er placeret på undersiden af trynen og er forbundet med munden med en buet rille. Oversiden af kroppen er gråbrun med mørkebrune pletter. Undersiden er en lys grålig hvid. Den kan vokse op til en længde på 1 m (3 ft 3 in), normalt mellem 50 og 70 cm. Den kan veje mere end 2 kg ( 4,4 lb). Den findes primært over sandede, grusede eller mudrede bunde fra dybder på få meter ned til 400 m (1.300 fod). Den jager om natten. Tænderne på denne haj, er større hos hannen end hos hunnen.
Småplettet Rødhaj
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Robert Carnot

Udbredelse

: Findes fra norske kyster, Nordsøen, danske farvande, rundt om De Britiske øer. I hele Middelhavet, og helt ned langs Vestafrika kyst til Senegal.
Småplettet Rødhaj - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Småplettet Rødhaj baseret på Naturbasens observationer:
Småplettet Rødhaj - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Småplettet Rødhaj - månedlig fordeling

Biologi

: Gydning finder sted næsten året rundt. Der kan dog også være sæsonbestemte mønstre i gydeaktiviteten. For eksempel lægger hunner ud for Frankrigs Middelhavskyst deres æg fra marts til juni og i december. I farvandene omkring Storbritannien sker æglægning om foråret med et mellemrum mellem august og oktober. På den tunesiske kyst lægger hajerne deres æg fra foråret, topper om sommeren og falder derefter lidt om efteråret.

Hannerne når seksuel modenhed, med en længde på ca. 37,1-48,8 cm Hunnerne når seksuel modenhed med en længde på 36,4-46,7 cm

Småplettet Rødhaj, er en opportunistisk art. Den på en lang række organismer : Decapod krebsdyr ( Tibenede krebsdyr. Bløddyr og fisk, er deres vigtigste bytte, men pighuder, polychaetes, sipunculids og sækdyr kan også spises. Kostpræferencer ændrer sig med alderen; Yngre dyr foretrækker små krebsdyr, mens ældre dyr foretrækker eremitkrabber og bløddyr. Foderintensiteten er højest om sommeren på grund af den højere tilgængelighed af byttedyr. Kostsammensætningen varierer med kropsstørrelse.

Der er ingen signifikante forskelle i mellem hannens og hunnens føde. Juvenile spiser ved at forankre byttet på de dermale dentikler, nær deres hale og rive mundrette stykker af med hurtige hoved- og kæbebevægelser. En adfærd kendt som "skalarasping".

S. canicula, findes i stort antal i det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet. Den fanges regelmæssigt af kystnære fiskerier, men størstedelen af erhvervsfiskere og fritidsfiskere smider hajen ud. Undersøgelser har vist, at overlevelsesraten efter udsmid er ekstremt høj, omkring 98%. Hajen er i øjeblikket af lav kommerciel værdi. I den seneste tid, er det en af de arter, der er blev solgt i engelske og skotske fish and chip-butikker som stenlaks, stenål, huss eller sød william. I andre dele af sortimentet bages det lejlighedsvis eller bruges i fiskesuppe. Dens hårde hud er blevet brugt som erstatning for pimpsten, men det faktum, at hajen skal flåes, før de kan fileteres, afskrækker kommercielle fiskere fra at fange denne art.

Levested

: Arten findes på kontinentalsoklen, samt de øverste kontinentale skråninger ud for Norges kyster. De britiske øer mod syd til Senegal. Samt I Middelhavet.

Trusler

: Denne art er i øjeblikket opført som værende af mindre bekymring for, på IUCN's rødliste over truede arter ( 2023 )
Litteratur brugt til denne beskrivelse
"Sandy dogfish". Archived from the original on 2018-01-09. Retrieved 2018-01-09.
Davidson, A. (2004). North Atlantic Seafood: A Comprehensive Guide with Recipes (third ed.). Ten Speed Press. p. 168. ISBN 1-58008-450-8.
Wilson, Don E.; Burnie, David (2001). Animal: The Definitive Visual Guide to the World's Wildlife. New York City: Dorling Kindersley Publishing. p. 624. ISBN 0-7894-7764-5.
Rodriguez-Cabello, C., Sanchez, F., Olaso, I. 2007. Distribution patterns and sexual segregations of Scyliorhinus canicula (L.) in the Cantabrian Sea. Journal of Fish Biology. 70: 1568–1586
Ballard, W., Mellinger, J., Lechenault, H. 2005. A series of normal stages for development of Scyliorhinus canicula the lesser spotted dogfish (Chondrichthyes: Scyliorhinidae). Journal of Experimental Zoology. 267: 318–336
McNeill, Ian. "Habitas :: National Museums Northern Ireland." Habitas :: National Museums Northern Ireland. N.p., n.d. Web. 16 Dec. 2010. <www.habitas.org.uk>
Erdogan, Z., Koc, H., Cakir, D. 2004. Sexual Dimorphism in the Small-Spotted Catshark, Scyliorhinus Canicula (L., 1758), From the Edremit Bay (Turkey). Ser. his. nat, 262: 4–18.
Ellis, J.R., Shackley, S.E. 1997. The reproductive biology of Scyliorhinus canicula in the Bristol Channel, U.K. Journal of Fish Biology, 51: 361–372
Capae, C., Reynaud, C.,Vergne, Y., Quignard, J. 2008. Biological observations on the smallspotted catshark Scyliorhinus canicula (Chondrichthyes: Scyliorhinidae) off the Languedocian coast (southern France, northern Mediterranean). Pan-American Journal of Aquatic Sciences, 3: 282–289
Ivory, P., Jeal, F., Nolan, C.P. 2005. Age determination, growth and reproduction in the lesser-spotted dogfish, Scyliorhinus canicula (L.). J. Northw. Atl. Fish. Sci., 35: 89–106.
Southall, E.J., Sims, D.W. 2003. Shark skin: a function in feeding. Proceedings of the Royal Society of London Series B-Biological Sciences, 270: 47–49.
"Sharks have personality traits, study suggests".
Jacoby, David M. P.; Fear, Lauren N.; Sims, David W.; Croft, Darren P. (2014). "Shark personalities? Repeatability of social network traits in a widely distributed predatory fish". Behavioral Ecology and Sociobiology. 68 (12): 1995–2003. doi:10.1007/s00265-014-1805-9. hdl:10871/16094. S2CID 14730238.
Mazan, S., Sauka-Splengler, T. 2004. "Gastrulation in the chondrichthyan, the dogfish Scyliorhinus canicula." Gastrulation: from cells to embryo. Ed. Claudio D. Stern. Cold Spring Harbor Laboratory Press. New York, NY, 151–155 pp.
"Bevarande".
"Dogfish". Britishseafishing.co.uk. 29 June 2012.

De senest indberettede arter i Naturbasen: