:Ceratiomyxa fruticulosa har et let kendeligt sporangiestadium, som består af fine, hvidlige halvgennemsigtige strukturer, der er indtil 1 cm. høje (ofte mindre) og 1-2 mm. tykke og ureglemæssigt formet vredne, med øskner (løkker) m.v.: Se illustrationsfotoet til denne artsbeskrivelse. - En bevoksning af sporangier kan dække flere dm2.
Plasmodiestadiet, hvor svampedyret kryber omkring på substratet, er halvgennemsigtigt og tyndt og lidet iøjnefaldene. Arten kan ikke bestemmes makroskopisk i plasmodiestadiet.
:Ceratomyxa fruticulosa findes også i en gul form.
Var. poroides har en poret struktur på sporangierne. Se f.eks. den tyske wikipidiaside under litteratur samt foto her: www.fugleognatur.dk/gallery...
Forveksling
:Arten er almindelig og karakteristisk. Der er dog en række former og variationer inden for arten.
Udbredelse
:Almindelig på egnede voksesteder i hele landet, men lidet iøjnefaldende og ofte overset.
Hvornår ses den?
:den kan ses ultimo juni-primo november inden den første hårde nattefrost.
Tidsmæssig fordeling
af Isfinger baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Som hos andre svampedyr er der et plasmodiestadium bestående af store, individuelle, mangekernede celler, og et sporangiestadium, hvor svampedyrets sporer dannes. Plasmodiet kan krybe omkring og optage bakterier, svampespore m.v. og fortære dem.
Om svampedyrenes biologi: se f.eks. Bjørli Lehmanns glimrende oversigt på Vestrehus hjemmeside: www.vestrehus.dk...svampedyr
Levested
:Den lever på dødt træ, hyppigt nåletræ: stubbe, væltede stammer, trækævler etc. Den er ofte fremme efter kraftig regn om sommeren og er ret kortlivet og flygtig.
Kønsforholdene kan være komplicerede hos svampedyr og inden for samme art kan der være mere end 2 køn hhv. "parringstyper". Det kan forklare den mangeformethed der kan opleves hos Ceratiomyxa fruticulosa og andre svampedyr. Men forholdene er ikke ganske afklarede.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
