Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans Olav Møller
    Foto: Hans Olav Møller
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Her ses begge stadier af Lindeskive. Det ukønnede stadium er næmrest kortnål-formet; det kønnede stadium ligner en lille parasol. Individerne er under 1 cm. brede/høje.

Kendetegn

: Arten kaldes også Linde-Læderskive.

Frugtlegemer med læderagtig konsistens, først lukkede, men snart åbne i toppen, udvikles på dødt lindeved under barken, som de bryder frem igennem. Frugtlegemerne, dvs. det kønnede stadium er 3-10 mm høje og omtrent lige så brede. De er rent sorte og af form som små parasoller eller tegnestifter. Det ukønnede stadium har form som en lille knappenål eller kortnål: stilken er sortagtig og hovedet, hvor de ukønnede konidiesporer dannes, er hvidligt af konidiesporerne.

Lindeskive
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Der er nogen variation i størrelserne af frugtlegemerne og det ukønnede stadium.

Forveksling

: Voksestedet: dødt lindeved er en vigtig ledetråd i identifikationen. Rødmende Læderskive (Ionomidotis fulvotingens) er i Danmark kun fundet på pil. Den ligner Linde-Læderskive, men har brunsorte frugtlegemer, der er uregelmæssigt konsolformet og bliver rødbrune ved pådypning af kaliumhydroxid (KOH).; den er vistnok uden det ukønnede stadium. Øvrige nærliggende forvekslingsmuligheder blandt skivesvampe er mindre (frugtlegemer 0,5-3 mm.) og lysere eller har andet voksested.

Hvor kun det ukønnede stadium optræder er den helt sorte stilk kontrasterende til hovedet hvidt af konidiesporer et godt kendetegn. Men her skal man være opmærksom på, at andre sæksporesvampe har ukønnede stadier, der kan ligne - dog har stilken så mere eller mindre brune farver.

Udbredelse

: Den har været regnet for tilknyttet til gammel lindeskov, men i Danmark er den dukket op flere steder i ret ung skov som f.eks. Vestskoven i Albertslund vest for København.

Det er en berettiget antagelse, at Lindeskive ofte er overset, og at den nok er almindeligere, end man sædvanligvis går og tro.

I Rødlisten 2019 er den vurderet som LC-ikke truet på grund af relativ mange nyfund de senere år.

Lindeskive - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Frugtlegemerne og det ukønnede stadium ser ud til fortrinsvis at bryde frem i oktober-november. De kan være svære at genkende senere, når det er mere eller mindre nedbrudte af vind og vejr. Lindeskives fænologi er dog ikke endeligt afklaret.

Tidsmæssig fordeling

af Lindeskive baseret på Naturbasens observationer:
Lindeskive - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lindeskive - månedlig fordeling

Biologi

: Som temmelig mange andre svampe har Linde-Læderskive både kønnet formering ved almindelig sporer dannet ved reduktionsdeling og ved ukønnede konidiesporer. Konidiesporer dannes uden kønnet formering og reduktionsdeling (meiose) og individer, der fremkommer af dem er tro genetiske kopier af ophavet. Hos Linde-Læderskive er begge stadier almindelige og ses ofte sammen.

Det imperfekte stadium (konidiestadiet) har sit eget navn: Crinula caliciiformis Fr.: Fr.

Levested

: Dødt lindeved www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse . Typisk på grene af 8-15 cm tykkelse, der har ligget i skovbunden 3-6 år, d.v.s. er noget omsatte men ikke helt nedbrudte og hvor barken endnu ikke er faldet af. Det typiske voksested er arter af Lind i naturskov/urskov/urørt skov.

Trusler

: Systematisk fjernelse af væltede stammer og større nedfaldne grene af lindearter.

Bevaringstiltag

: Lad væltede stammer og større nedfaldne grene af lindearter blive liggende i skovbunden, parker o.s.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nøgler til SÆKSVAMPE ASCOMYCOTA (1 skivesvampe). Af Jan Vesterholt & Jens H. Petersen 2001 (tilgængelig på Nettet).

Svend Olsen - Bjørn W. Pedersen B. Klug-Andersen, Svampe 39: 37, 1999. (om fundet i Vestskoven m.v.)

Den danske rødliste / Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC). - Danmarks Miljøundersøgelser, 2004-. Findes på: redlist.dmu.dk

De senest indberettede arter i Naturbasen: