Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ditte Nan Hansen
    Foto: Ditte Nan Hansen
  • Fotograf: Lars Pedersen
    Foto: Lars Pedersen
  • Fotograf: Lars Pedersen
    Foto: Lars Pedersen

Kendetegn

: Længde 43-52 cm. Vingefang 101-117 cm. Størrelse ca. som Stormmåge. En tung tætbygget havfugl med en suveræn flyvebeherskelse, der overrasker i forhold til fuglens bygning. Forveksling med måger udelukkes, bl.a. når man er bekendt med dens flugtrytme med korte stive vingeslag.

Glider over havet eller forbi redepladsen på stive vinger lige ud fra kroppen. Ligger højt på vandet, letter ved tilløb. Kraftig hals, tykt næb og bred, grå hale. I forhold til mågerne virker vingerne placeret påfaldende langt tilbage. Vingespids lidt rundere end mågers. De fleste har grålig ryg og på vingeoversiden lyse pletter ved håndsvingfjerenes basis. Hovedet hvidt med lille, sort plet ved øjet.

Det kraftige og gullige næb er meget specielt udformet, idet næseborene er forenet i et rør og er placeret på næbryggen. Dette ses også hos Albatrosser og Stormsvaler.

Både på ynglepladsen, og hvor flere fugle er sammen under fouragering, høres et større repertoire af gryntende og kaglende stemmer.

Siden 1988 er der regelmæssigt registreret territoriehævdende Mallemukker på Bulbjerg øst for Hanstholm, men indtil videre kun med begrænset ynglesucces. Det eneste sikre ynglefund er således fra 2000, hvor der kom 2 unger til verden, mens der i 1998 blev set 2 æg som senere forsvandt.

Siden 1987 er der årligt set op til max. 14 fugle ved Bulbjerg, de fleste år dog 5-10 fugle, som går på land i ridekolonien i yngletiden (april-juli). Fuglene er set kurtisere hinanden, og der er ved enkelte lejligheder også observeret muligt rugende fugle på egnede hylder. Men ved næste besøg var de dog atter forsvundet (kilde: Fuglenes Danmark, Gad 1988).

Mallemuk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tina Kristensen

Variation

: Partielt albinistiske former ses.

Forveksling

: Optræder i to faser: en lys med hvidt hoved og grå vingeoversider og en mørk den hvide fase udgør 99 af bestanden i udbredelsesområdets sydlige del (til Island), som overvejende er mørkebrun, men på afstand nærmest virker sortbrun. Sidstnævnte yngler i højarktis, og kan forveksles med Sodfarvet Skråpe, men Malemukkens kropstyngde (den er mere plumpt bygget) sammenholdt med bredere vinger udelukker fejlbestemmelse.

Mørke typer bliver først gradvis hyppigere langt mod nord, og de dominerer de allernordiske bestande.

Udbredelse

: Yngler i Skandinavien kun langs den norske kyst med en samlet bestand på godt 1000 par (1986). Desuden yngler den kolonivis i stort antal i Storbritannien, på Island, Færøerne, Grønland, i Canada og USA samt i mindre omfang i Frankrig og Tyskland (Helgoland). Ruger desuden på visse øer i Ishavet samt i Stillehavet.

Arten er ekspanderet mod syd i Nordatlanten i de sidste 250 år. Så sent som 1960 blev det første fund gjort i Storbritannien. I 1972 ynglede den første gang i Normandiet og på Helgoland.

Mallemuk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Danmark almindelig i ydre farvande. Efter kraftige vestenvinde ofte i større antal langs Jyllands vestkyst og i Kattegat, især sensommer og efterår, mere uregelmæssigt om vinteren. På mange dage med kraftig pålandsvind er set op til 3-4000 forbiflyvende fugle, og på én septemberdag i 1997 blev der talt 18.400.

Mallemukkerne opholder sig ellers på Bulbjerg fra sidst i marts til sidst i juli, med lidt variation i ankomsttidspunktet fra år til år.

Tidsmæssig fordeling

af Mallemuk baseret på Naturbasens observationer:
Mallemuk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mallemuk - månedlig fordeling

Biologi

: Malemukker opnår typisk en høj alder gennemsnitslevetiden skulle være 18 år. Ældste kendte fugl (fra ringmærkning) er 34 år.

Yngler første gang i en alder af 6-12 år. Parret holder sammen mange år, måske livet igennem. Lægger blot ét æg i maj måned. Det udruges af magerne i fællesskab på ca. 50 dage. I en alder af ca. 46 dage er ungen flyvefærdig, samtidig også selvstændig.

Føden er krebsdyr, blæksprutter, fisk og fiskeaffald samt andet affald, som normalt samles fra overfladen. Kan dog også dykke til en dybde af 4 meter. Men det er ikke almindeligt.

Levested

: Yngler på klippehylder o.l. på stejle fuglefjelde ved havet, indimellem også flere kilometer inde i land.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, L & R 2000.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gad 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: