:Langstrakte orme med cirkelrundt tværsnit. Tykkelse er 1 mm. eller < 1 mm. i hele dyrets længde på ca. 10 – 15 cm. Ligner en violinstreng. Farven er oftest lysebrun – brun. Dyrene bevæger sig meget langsomt, svingende frem og tilbage. Man er ofte i tvivl om det er levende materiale man står med.
Hannerne af Gordius albopunctatus og Gordius aquaticus kendes på at lige over den gaffelformede bagkrop ses en halvmåneformet struktur ( postcloacal crescent ), og over den kloakåbningen.
Det der har givet navnet albo ( punctatus ) er hvide pletter på hannens kutikula.
Disse hvide pletter kan dog ikke ses på meget lyse eksemplarer af G. Albopunctatus
Hos hunnerne af de to Gordius-arter er bagenden rund og kloakåbningen i enden af dyret
Disse to arter kan ikke sikkert adskilles selv ved hjælp af lysmikroskopi af kutikulaen.
På de fleste hårorme (Nematomorpha ) er kutikulaen struktureret i små forhøjninger kaldet areoler.
På Gordius albopunctatus er kutikulaen med polygonale areoler.
På Gordionus aquaticus er kutikulaen med runde areoler, omgivet af korte børster.
For at lave en sikker bestemmelse kræver det brug af elektronmikroskop ( SEM )
Hannen af Gordionus violaceus mangler den postcloacale halvmåne, men har istedet kutikulare børster omkring kloakåbningen
Bagenden af hunnen på Gordionus violaceus ligner hunnen af Gordius arterne
Udbredelse
:Ifølge Wesenberg- Lund ikke ualmindelig i små vandsamlinger, især sådanne som i tørre somre danner udtørrede bæklejer
Gordius albopunctatus er påvist af Andreas Schmidt- Rhaesa i 2003 i en række Bornholmske sprækkedals vandløb
I Tyskland er registreret ca. 40 Nematomorph- arter, og i Sverige 7 arter. At der ikke er flere arter i Danmark skyldes manglende indsamling/ registrering
Hvornår ses den?
:Sansynligvis bedst i perioden maj - november
Tidsmæssig fordeling
af Gordius sp. baseret på Naturbasens observationer:
:Livscyklus består af et præ- parasistisk fritlevende larvestadie, et parasistisk larvestadie hvor de lever i artrophoder ( leddyr ) og et postparasistisk voksenstadie hvor de lever frit i vandmiljøet.
De særkønnede voksne hårorme parrer sig om foråret, idet et antal hunner og endnu flere hanner samler sig i tæt sammenfiltrede " nøgler "
Æglægningen sker kort efter parringen hvorefter de voksne dyr dør
Af æggene klækkes efter 1 – 12 uger et parasistisk larvestadium der enten aktivt ædes eller på anden måde indtages og optages i tarmsystemet af et insekt eller insektlarve.
Hårorme- larverne gennemborer værtens tarmvæg, og ernærer sig her af dens fedtvæv og kønsorganer. Værten forbliver i live men mister reproduktionsevnen.
Gordius albopunctatus er kendt for at parasitere trichoptera ( vårfluer ) bl.a. Patamophylax.
Gordius aquaticus er kendt for at parasitere vandbiller, f. eks. den store vandkalv. Denne art kan også paratisere både bæk- og flodlampret hvilket er kendt fra syd-svenske vandløb
Levested
:Små vandløb og søer med en god bestand af vårfluer, d.v.s. ofte klare iltholdige vandmiljøer
Horsehair worms ( Nematomorpha ) from the Baltic island Bornholm ( Denmark ), with notes af the biology of Gordius albopunctatus Andreas Schmidt- Rhaesa & Preben Kristensen. 18 april 2006
An Anatomical and Morphological Study about Gordius aquaticus, Linnaeus, 1758 ( Nematomorpha ) Found in Sariyer, Istanbul Ferda Percin-Pacal Istanbul University, Faculty of Science, Department of Biology, Vezneciler, Istanbul. 2008
Ferskvandsfaunaen Biologisk Belyst Invertebrata Dr. C. Wesenberg- Lund Første Bind, s. 299- 307 Gyldendalske Boghandel 1937
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
