:Bidevindsejleren er et lille, farverigt polypdyr, der lever flydende i selve havoverfladen på det åbne hav. Kroppen består af en flad, oval flydeskive ("flåde") med koncentriske, luftfyldte kamre, der holder dyret oppe i vandoverfladen. Flåden er dybblå, undertiden med et violet skær, og bliver typisk op til ca. 7 cm i diameter.
Oven på flåden sidder dyrets mest karakteristiske kendetegn: et lille, stift, op til 5 cm højt gennemsigtigt sejl, trekantet til halvmåneformet, der står på skrå hen over flåden. Sejlet er S-formet ved bunden og fastgjort diagonalt til kroppen.
Vinden tager fat i sejlet og driver dyret hen over havoverfladen, og det er netop denne sejlads, der har givet arten dens navn (se forklaring på bidevind under Biologi). På undersiden hænger dyrets polypper ca. en centimeter ned i vandet. Her er en stor central mund omgivet af en ring af mindre polypper, og yderst langs kanten af flåden en krans af korte tentakler forsynet med nældeceller.
:Det mest bemærkelsesværdige ved arten er, at individerne findes i to spejlvendte former: sejlet står enten skråt fra øverste venstre mod nederste højre eller omvendt. De to former får dyrene til at drive i lidt forskellige vinkler i forhold til vinden, så de spredes hver sin vej.
Forveksling
:Det skråtstillede, stive sejl på en flad, blå flåde gør bidevindsejleren næsten umulig at forveksle med andre dyr i danske farvande. Den nærmeste lignende, blå overfladedriver er portugisisk orlogsmand (Physalia physalis). Den er ligesom bidevindsejleren blå og driver i overfladen, men har en stor, oppustet flydeblære på størrelse med en knytnæve, uden et stift, skråt sejl, samt meterlange, stærkt brændende tentakler. Den er farlig, mens bidevindsejleren er stort set harmløs.
Udbredelse
:Bidevindsejleren lever i de varme til tempererede områder af alle verdens oceaner. De skyller derfor undertiden i land på vestkysten af UK, Irland, Europa, Øst- vestkysten af Nordamerika, Australien, New-Zealand, Østkysten af Japan og Taiwan.
I Danmark er arten meget sjælden. Der findes kun ganske få fund, alle som vinddrevne strandinger på Jyllands vest- og nordvestkyst (Nordsøen/Skagerrak). I begyndelsen af august 2026 skyllede flere eksemplarer fx i land ved Kandestederne og videre op mod Skagen i Nordjylland. Ifølge marinbiolog Kristina Ydesen fra Nordsøen Oceanarium er det sjældent, der bliver registreret fund af bidevindsejlere i Danmark, og de er formentlig ført helt herop fra Middelhavet af særlige vind- og strømforhold.
Hvornår ses den?
:I Danmark ses bidevindsejleren kun sporadisk og udelukkende som strandet drivmateriale. Fundene er helt afhængige af vejret og derfor uforudsigelige: arten kan skylle i land, når særlige, vedvarende vindforhold presser varmt overfladevand, og de dyr, der driver i det, op mod den jyske vestkyst. De hidtidige danske fund er gjort i sommerhalvåret.
Tidsmæssig fordeling
af Bidevindsejler baseret på Naturbasens observationer:
:Fra dens krop hænger talrige blå tentakler, som indeholder stikkende celler ( cnidocyster, også kaldet nematocyster ) der hjælper med at fange Bidevindsejlerens føde. Den lever af planktoniske krebsdyr, primært copepoder.
Deres særprægede livscyklus starter med en kolonidannende enhed ( asexuel polyp ) fra hvilket en pelagisk medusa ( sexuel fase ) bliver frigjort. Medusaen synker ned i vandsøjlen til en dybde af 600- 1000 meter for at reproducere i løbet af sommeren. Denne proces kan tage op til 4 måneder.
Medusaerne gyder pelagiske larver som stiger op til overfladen og udvikler sig til gopler med den karakteristiske sejl-lignende struktur.
Nogle sejl på Bidevindsejleren vinkler til venstre og driver dyret til venstre med vinden, andre vinkler til højre og driver dyret fremad til højre med vinden. På grund af de fremherskende vinde i forskellige dele af verden findes venstredrejede individer normalt på den nordlige halvkugle, mens højredrejede normalt findes på den sydlige halvkugle.
Netop evnen til at "sejle" skråt i forhold til vinden har givet arten dens danske navn: bidevind er et sømandsudtryk (fra nedertysk bi de wind, "ved vinden") for at sejle så tæt op mod vinden som muligt, dvs. i en vinkel på ca. 45°.
Levested
:Arten lever i det åbne havs overflade i varme og tempererede have, flydende halvt i og halvt over vandet. Den kommer kun til danske kyster som sjældent, vinddrevet drivgods og har ingen fast bestand i danske farvande.
Trusler
:Kendte rovdyr er begrænsede, men omfatter nøgensnegle i slægten Glaucus og purpursnegle i slægten Janthina.
www.nps.gov...otherinvertebrates-velella Untangling Velella velella ( Cnidaria: Anthoathecatae ) transport: a citizen science and oceanographic approach. Rita F. T. Pires et. al. Marine Ecology Progrees Series. Vol. 591, 19 March 2018. Den Store Danske / lex.dk: opslag "bidevindsejler" og "portugisisk orlogsmand". Wikipedia (engelsk): "Velella". dyreabc.dk: "bidevindsejler – Velella". MarLIN – The Marine Life Information Network: "By-the-wind-sailor (Velella velella)". Dansk Sprognævn og Den Danske Ordbog: opslag "bidevind". TV2 Nord og migogaalborg.dk (august 2026): reportager om fund ved Kandestederne, med kommentar fra marinbiolog Kristina Ydesen, Nordsøen Oceanarium.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
