Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kirsten Damgaard
    Foto: Kirsten Damgaard
  • Fotograf: Rene Sørensen
    Foto: Rene Sørensen
  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur

Kendetegn

: Brakvandsrur er et krebsdyr, som bygger et 1-2 cm stort kegleformet, vulkanlignende kalkhus omkring sig kittet fast til et hårdt underlag. Gennem en åbning i toppen rækker ruren sine fangarme ud efter plankton. Da ruren oftest sætter sig over lavvandsgrænsen, kan hullet lukkes med et tæt låg, så ruren ikke tørrer ud. Navnet Brakvandsrur hentyder til, at den til forskel fra de øvrige rurarter både kan overleve i salt- og brakvand.
Brakvandsrur
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karl Kjærgaard

Variation

: Ud over størrelsen er der ingen væsentlige variationer i Brakvandsrurs udseende.

Forveksling

: Brakvandsrur kan forveksles med de øvrige rurarter. Afgørende for artsbestemmelsen er rurernes basalplade. Alle rurer er fæstnet til underlaget med en basalplade, som kan ses, når/hvis ruren falder af eller bliver brækket løs fra underlaget. Brakvandsrurs basalplade (fodaftryk) er karakteriseret af et forkalket stjerneformet mønster. Lavvandsrurs basalplade er en farveløs hinde uden kalkaflejring, mens Kølet rur har en forkalket basalplade, hvis centrale del er glat og uden mønster. Stor rur er karakteriseret ved et kraftigt overfladerelief.

Udbredelse

: Brakvandsrur er en invasiv art, der ad vandvejen har bredt sig til de fleste af verdens egne.

Brakvandsrurs fjender er Nøgensneglen Brun Doride, søstjerner og søpindsvin, der kan raspe hul i rurens skal samt fugle, der hakker låget i stykker og æder krebsdyret.

Brakvandsrur - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Brakvandsrur baseret på Naturbasens observationer:
Brakvandsrur - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Brakvandsrur - månedlig fordeling

Biologi

: Brakvandsrur er som de andre rurer hermafrodit dvs. har både han- og hunlige kønsorganer. Den kan ikke befrugte sig selv, men fører sin op til 7,5 cm lange penis ned i en nærtsiddende artsfælle og afleverer sine sædceller. Rur har verdens længste penis i forhold til sin størrelse. Efter befrugtningen svømmer larverne ud og hæfter sig på et fast underlag, hvor de skal leve resten af deres 4-7 årige liv. Larverne tiltrækkes af artsfæller, så ofte sidder unge og ældre rurer sammen.

Brakvandsrur er en invasiv art, der har sin oprindelse i Amerika. Siddende på bunden af skibe er den blevet overført til andre verdensdele. I Danmark er den registreret siden midten af 1800-tallet. Den tåler både lav saltholdighed og lav iltmætning og udgør ved sin hurtige kønsmodning og hurtige vækst en væsentlig samfundsgene gennem tilstopning af kølevands- og afløbsrør fra kraftværker og industrier, hvor den finder sin føde i det forbipasserende vand. Den bidrager desuden til begroningen af skibe.

Levested

: Brakvandsrur kan findes overalt på danske kyster hæftet på sten, krabbeskjold, muslinger, omkringflydende plastikfolie, moler og bunden af skibe. Den sidder oftest over lavvandslinien (dukker frem ved lavvande).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Kaj Sand-Jensen og Tom Fenchel. Naturen i Danmark. Havet. Gyldendal 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: