Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders

Atlas

: Tørst overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Tørst udvikler sig i reglen til en 1-2 meter høj, ret svagt grenet busk. Sjældnere kan den blive et 3-4 meter højt træ med ret tydelig hovedstamme.

Bladene er bredt elliptisk-lancetformede og helrandede og sidder spredt. De har 7-9 par sidenerver.

Blomsterne er 5-tallige tvekønnede, hvidgrønne og uanseelige.

Den har 2-3 frøede stenfrugter, der sidder i fåblomstrede klaser, og som først er grønne, men siden over rødlige mellemstadier bliver sortviolette ved modning.

Barken er grålig med hvide korkporer. Ved kradsning i barken mærker man en noget ram, jordagtig lugt.

Tørst
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Woelders

Variation

: Vækstformen er variabel og kan være træ-agtig, men som regel bliver den kun til en ret fågrenet middelstor busk.

Forveksling

: Vrietorn har næsten-modsatte,takkede blade med 3-4 bueformede nerver og i reglen grentorne, som dog kan være få i antal.

Glansbladet og Almindelig Hæg har takkede blade og bittermandellugt, når man kradser i barken.

Udbredelse

: Almindelig i det meste af landet, men hyppigst i næringsfattige områder.
Tørst - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tørst har løvspring i maj og har en lang blomstringstid: juni-september.

Tidsmæssig fordeling

af Tørst baseret på Naturbasens observationer:
Tørst - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tørst - månedlig fordeling

Biologi

: En vedplante hvis blomster bestøves af insekter og hvis stenfrugter spredes endozoisk af fugle, der æder dem.

Barken indeholder afførende stoffer og har været anvendt og anvendes måske stadig medicinsk: "frangulabark". Den friske bark og frugterne er dog også giftige og skal kunne fremkalde brækning og koliksmerter.

Etymologi:

Slægtsnavnet Frangula menes at være afledet af latin frangare - bryde, og skal hentyde til, at grenene er skøre og let brækker.

Tørst skal være det samme som "trøske" og hentyde til den ramme lugt, som underbarken har, og som skal minde om lugten af henfaldende, trøsket træ.

Levested

: Tørst har en bred økolgisk amplitude, men er karakteristisk for næringsfattig bund i moser og skov. Den kan dog også - mindre hyppigt - findes i bl.a. ellemoser og rigkær.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
anmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

De senest indberettede arter i Naturbasen: