:Tørst udvikler sig i reglen til en 1-2 meter høj, ret svagt grenet busk. Sjældnere kan den blive et 3-4 meter højt træ med ret tydelig hovedstamme.
Bladene er bredt elliptisk-lancetformede og helrandede og sidder spredt. De har 7-9 par sidenerver.
Blomsterne er 5-tallige tvekønnede, hvidgrønne og uanseelige.
Den har 2-3 frøede stenfrugter, der sidder i fåblomstrede klaser, og som først er grønne, men siden over rødlige mellemstadier bliver sortviolette ved modning.
Barken er grålig med hvide korkporer. Ved kradsning i barken mærker man en noget ram, jordagtig lugt.
:Vækstformen er variabel og kan være træ-agtig, men som regel bliver den kun til en ret fågrenet middelstor busk.
Forveksling
:Vrietorn har næsten-modsatte,takkede blade med 3-4 bueformede nerver og i reglen grentorne, som dog kan være få i antal.
Glansbladet og Almindelig Hæg har takkede blade og bittermandellugt, når man kradser i barken.
Udbredelse
:Almindelig i det meste af landet, men hyppigst i næringsfattige områder.
Hvornår ses den?
:Tørst har løvspring i maj og har en lang blomstringstid: juni-september.
Tidsmæssig fordeling
af Tørst baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En vedplante hvis blomster bestøves af insekter og hvis stenfrugter spredes endozoisk af fugle, der æder dem.
Barken indeholder afførende stoffer og har været anvendt og anvendes måske stadig medicinsk: "frangulabark". Den friske bark og frugterne er dog også giftige og skal kunne fremkalde brækning og koliksmerter.
Etymologi:
Slægtsnavnet Frangula menes at være afledet af latin frangare - bryde, og skal hentyde til, at grenene er skøre og let brækker.
Tørst skal være det samme som "trøske" og hentyde til den ramme lugt, som underbarken har, og som skal minde om lugten af henfaldende, trøsket træ.
Levested
:Tørst har en bred økolgisk amplitude, men er karakteristisk for næringsfattig bund i moser og skov. Den kan dog også - mindre hyppigt - findes i bl.a. ellemoser og rigkær.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
