:Vores største skivesnegl med en diameter på 20- 35 mm ( sjældent 40 mm ), 8 – 15 mm tyk, med 4,5 – 5,5 brede, meget rundede vindinger. Konkav på begge sider, med en bred nyreformet åbning. Mundingen er cirka så høj som bred, med en skarp rand der indvendig ofte har en svag læbe.
Oversiden er nedsænket på midten, men undersiden er plan.
Farven på oversiden er lysere eller mørk olivenbrun, på undersiden lys gullig.
På engelsk bliver den kaldt Great Ram´s-horn ( gedehorn ) hvilket også beskriver den godt.
:Kan næsten ikke forveksles med andre skivesnegle i kraft af sin størrelse. Kan forveksles med en nordamerikansk skivesnegl Planorbella trivolvis, men denne er kun op til 20 mm i diameter og har en åbning som vipper/ drejer mod oversiden. Den er ikke konstateret i Danmark.
Udbredelse
:Dens oprindelige udbredelsesområde i Danmark omfatter kun øerne og det sydlige Jylland med nordgrænse på Århus-egnen. Er udsat ved Randers og findes nu i hele landet.
Globalt findes den i hele Europa og Rusland østpå til Novosibirsk. Forekommer også i Nordamerika, Canada, Australien og New Zealand, muligvis som følge af udsætninger.
Hvornår ses den?
:Året rundt, om vinteren dog mange tomme skaller.
Tidsmæssig fordeling
af Posthornsnegl baseret på Naturbasens observationer:
:Den lever af alger, begroning og dødt plantemateriale.
Æg lægges fra forår til efterår, i forlængede C- formede kapsler.
De nyklækkede snegle er nyreformede og højere end brede, men bliver gradvist bredere og mere cirkulære igennem væksten.
Levested
:Stille eller langsomt flydende ferskvand som søer, åer, kanaler og grøfter.
Kan tolerere en pH på mellem 6- 8,8, lavt iltindhold, udtørring ( ved at danne en membran ) og frost, skønt mange dør ved hård frost.
Normalt 1- årig, men nogle individer kan overleve 3- 6 år.
Trusler
:Præderes af mange invertebrater, fisk, fugle og pattedyr.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
