:Taks kendes ret let fra andre nåletræer på de brede, bløde 10-45 mm lange nåle, der på oversiden er mørkegrønne med fremtrædende midtribbe. De er regelmæssigt, mere eller mindre toradet anbragt. I modsætning til mange nåletræer er Taks uden aromatisk lugt og mangler harpikskanaler, som de andre har. Hanblomsterne er lysegule og sidder i tætte klaser, hunblomsterne er enlige. Frugten er en etfrøet bæragtig kogle, først grøn, senere rød. Årsskuddene er først grønne, siden rødbrune; barken er glat, hos ældre individer afskallende, grå til rødbrun.
Nyeste foto. Billederne af Taks har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Bent Christiansen
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Den kendes ret let fra andre nåletræer på de brede, bløde, ikke aromatisk duftende nåle.
Japansk Taks (Taxus cuspidata) og Hybrid-Taks (T. baccata x cuspitata) dyrkes ret sjældent i Danmark, men frøformerer sig ikke. Den første har stærkt kølede knopskæl, den anden svagt kølede knopskæl og mere uregelmæssigt anbragte nåle end Almindelig Taks.
Udbredelse
:Taks må efterhånden betegnes som temmelig almindelig som forvildet fra dyrkning. Den er blevet stedse almindeligere i Danmark inden for de sidste 40-50 år.
I Danmark er Taks vistnok oprindeligt vildtvoksende ved Munkebjerg ved Vejle, og kun der. Men den har i historisk tid været langt mere udbredt (ses bl.a. af stednavne).
Den forvildes dog let fra f.eks. haver, parker og kirkegårde, hvor den anvendes meget, og opvækst på op til 2-3 meter eller mere ses med stigende hyppighed i især bynære skove og krat.
På bl.a. Møns Klint kan den være naturligt indvandret fra Rügen i Nordtyskland, hvor den gror vildt.
Hvornår ses den?
:Stedsegrøn, ses året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Taks baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Taks kan blive et middelstort træ på 15-20 meter, i Danmark dog oftest en høj busk eller et lille træ på indtil 5-8 meter.
Frøkappen er sød og saftig, og frugterne efterstræbes af fugle. Frø og øvrige plantedele er derimod giftige, men frøet passerer ufordøjet gennem fuglens tarm - og planten spredes derved.
Planten er særlig giftig for pattedyr, især for heste. P.g.a. giftigheden for heste har man i historisk tid søgt at udrydde planten som vildtvoksende.
Etymologi:
Det latinske slægtsnavn "Taxus" er det gamle romersk-latinske navn for planten. Artsnavnet "baccata" betyder "den bærbærende", "den som har bær" - og hentyder til frøets saftige frøkappe, som dog ikke er et bær i biologisk forstand. - Det danske slægtsnavn "Taks" er det samme som det latinske.
Det gamle danske navn for Taks var Yr, og det blev omformet til I eller Y i stednavne, f.eks. Ikast, Isted, Yding Skovhøj. Danmark kan være afledt af dan - taksbue, folk med taksbuer, men det er omtvistet.
Levested
:Lidt fugtig, gerne kalkholdig bund i skove, krat m.v.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.