:I sommerstadiet (plasmodiet) er det en lysende gul, uregelmæssigt formet masse med nubret overflade, der langsomt bevæger sig hen over voksestedet, medens den spiser planteaffald, bakterier og sporer.
Ved vintertid kravler den op på en træstub og danner en grålig, tør hinde med et indre bestående af mørkt sporestøv (aetheliet).
:Kendes på den mere eller mindre livligt gule farve i det umodne stadium, de kompakte rundagtige frugtlegemer samt størrelsen. En lille art (op til 1 cm bred) er mere rødbrun. Det gælder også den meget store "Rødbrun Troldsmør" (F. rufa), der dog ikke anerkendes som selvstændig art af alle.
Vores største svampedyr Brefeldia maxima har gennemgående hvide farver og en anden overfladestruktur i sporangiestadiet: www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse
Udbredelse
:Almindelig.
Hvornår ses den?
:Hele året rundt i sine forskellige stadier.
Tidsmæssig fordeling
af Troldsmør baseret på Naturbasens observationer:
:Egentlig hører myxomyceterne ikke sammen med svampene, da de er eencellede organismer, der har masser af cellekerner i samme protoplasma uden cellevægge. Man kan måske sige, at de er dyr om sommeren og svampe om vinteren.Kan bruges til garnfarvning, hvor garnet ved forskellige bejdser giver gule/grønlige farver.
Levested
:Helst let rådne stubbe, både på nåletræ og løvtræ, men ses også på faldne grene.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
