:Stænglen er mørkebrun, kraftig og stiv, indtil ca. 12 cm. høj og smukt palmeformet forgrenet. Bladene er tydeligt tandede i spidsen, ret små, med lang mørk ribbe, der når i 80-90 pct af bladlængden, og med smalle, næsten linjeformede celler.
:Engkost bør -med sin kraftige oprette vækst, stive brune stængel og smukt palmeformede forgrening - ikke kunne forveksles med andre mosser. Få andre mosser har så udpræget palmeformet vækst; Bølget Krubstjerne har det, men har helt anderledes, store tungeformede blade.
Udbredelse
:Temmelig almindelig i hele landet.
Hvornår ses den?
:Det meste af vækstsæsonen frem til frosten.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Engkost baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den sædvanlige mosbiologi med generationsskifte mellem mosplanten (N) og sporehus (2N kromosomer). Men sporehuse er sjældne og formeringen i reglen vegetativ.
Levested
:Med bred økologisk amplitude, men hyppigst i rigkær og enge, hvor den i reglen gror middelfugtigt.
Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
