Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lina  Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt
  • Fotograf: Henrik Stenholt
    Foto: Henrik Stenholt
  • Fotograf: Henrik Stenholt
    Foto: Henrik Stenholt

Kendetegn

: En særdeles aflang fisk, som dog ikke er ”nåleformet” som de regulære nålefisk. Den har 14-17 frie men særdeles små pigge foran rygfinnen. Ryg- og gatfinne er anbragt overfor hinanden på henholdsvis ryg- og bugside. Halefinnen er svagt afrundet. Bugfinnerne er reduceret til en lille pig. Kroppen er dækket af benplader, hvilket gør fisken særdeles stiv samt hård at røre ved. Fisken er en dårlig svømmer og kan fanges med hænderne. Den holder kroppen stiv når den svømmer. Hannen er mere messinggul fortil end hunnen. Hannernes kan dog bedst kendes på, at deres brystfinner er større og når til bugfinnerne, når de lægges langs med kroppen, og desuden vil hunnerne om foråret og sommeren ofte kendes på at de er tydeligt rognsvære og derfor ”brede om livet”. Maksimum størrelse 22 cm, men de fleste man ser er 15-20 cm lange. Grundfarven er brun af samme nuance som brunalgernes (dvs. klørtangens og havskræppernes) med forskellige mørkere og lysere pletter, som gør disse fisk særdeles velkamuflerede i vegetationen. Voksne individer har en mørk øjenstribe, som går fra snudespidsen gennem øjet til brystfinnerne.
Tangsnarre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lina Knuth-Winterfeldt

Forveksling

: I Danmark kan arten ikke forveksles med nogen anden.

Udbredelse

: Fra Biskajen og op til Nordnorge. I Østersøen hele vejen til bunden af den Botniske Bugt.
Tangsnarre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses om sommeren. Den ses bedst under snorkling og dyk på vore kystnære stenrev. Fiskene er noget sky, men man kan som regel komme tæt på, hvis man bevæger sig roligt.

Tidsmæssig fordeling

af Tangsnarre baseret på Naturbasens observationer:
Tangsnarre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tangsnarre - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er tilknyttet tangvegetation hvor den også bygge sin rede. Reden anvendes ligesom hos andre hundestejler til æglægning. Fiskene er lige så afhængig af tang som nålefisk og vil som regel opholde sig i tangplanter, hvor de kan være særdeles velkamufleret. Reden bygges af alger og holdes sammen ved hjælp af slim udskilt fra nyrerne. Hunnen dør efter æglægningen og hannen efter endt yngelpleje. Ynglen er kønsmoden det næste forår, således at arten kun bliver to kalenderår gammel. Ynglende hanner hævder territorium overfor hinanden. Tangsnarrene lever af alle de smådyr, som de kan gabe over.

Levested

: Den findes på stenrev med en yppig tangvegetation. De kan dog også træffes på store algedækkede kampesten, men som regel i nærheden tangbuske. Bryder sig ikke så meget om ålegræs. Den findes på det lave vand fra bredden og til 6-8 m dybde. Længere nede er der oftest for ringe tangvækst. Den går gerne i brakvand.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bent j. Muus m. fl. Havfisk og fiskeri, Gads forlag 1998.

Moen, F.E og E. Svenson, Dyreliv i havet, Kom Forlag, Kritiansund, 1999.

De senest indberettede arter i Naturbasen: