:En noget usædvanlig plante med blade som er omdannet trompetformede fælder til fangst af insekter. Ofte når planten en størrelse på ca. 15-20 cm afhængig af vækstvilkår. De enkelte trompetblade bliver ofte 12-15 cm høje, er cylinderformet eller rørformet med en åbning øverst som er forsynet med et slags hætte eller låg. Trompetbladet er ofte fyldt med regnvand indeholdende mange døde insekter.
Farven er saftig grøn varierende til næsten rødlige farver, især på den øverste del af trompetbladene.
Blomsten rejser sig op over planten med en højde på ca. 15-30 cm med dækblade som vender nedad. Farven er rød til rødbrun på oversiden og på indersiden lys grøn
Planten lugter ubehageligt på grund af væsken fra de døde insekter.
:Farven varierer en del afhængigt af vækstvilkår og årstid.
Der forekommer hybrider mellem nærtbeslægtede arter.
Forveksling
:Planten kan næppe forveksles med andre planter, dog med undtagelse af nært beslægtede arter, som ligeledes er blevet udsat i naturen.
Udbredelse
:Den er efterhånden blevet spredt til de fleste højmoser i landet.
Hvornår ses den?
:Planten overvintrer med grønne trompetblade og blomstringen er i som regel fra juli til starten af september.
Tidsmæssig fordeling
af Trompetblad baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den øverste del af indersiden på fangstbladet på Trompetblad er beklædt med en masse nedadrettede hår, som er fugtige og glatte, så insekter nemt falder ned i bunden af røret. Her drukner insekterne i vandet som indeholder bakterier fra døde insekter.
Planten formerer sig med frøspredning, men spredningen er moderat, idet de fleste nye planter vokser tæt på moderplanten.
Planten bliver også kaldt for Trompetplante, Fluetrompet og Kandebæger.
Tiltrækker ofte ådselædere som f.eks. Ådselgraver og Ådselbille, hvilket formodentligt skyldes lugten fra de døde insekter.
Levested
:Planten er hjemmehørende i Nordamerika, men er blevet indført til Danmark til haver og derefter sandsynligvis udsat i flere forskellige højmoser. Vokser på højmoser, hvor den næsten kan optræde invasivt med pludselig stor lokal forekomst, men planten er nem at trække op.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
