Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen

Kendetegn

: Kropsformen er meget slank. Hovedet er spidst, munden er stor med tydeligt underbid. Fedtfinne mellem ryg- og halefinne. Halefinnen er tydeligt kløftet. Sidelinjen er ufuldstændig

Normalt 8- 12 cm i ferskvand, enkelte op til 20 cm. I brakvand op til 29 cm.

Føden består hovedsagelig af dyrisk plankton

Smelt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Dahlgreen

Variation

: Man mener at der herhjemme er to arter, O. Eperlanus der holder til i søer og O. Schonfold der primært er androm ( gyder i vandløb og vokser op i havet )

Smelt har tidligere været regnet til laksefiskene, men er nu anbragt i ordenen " Osmeriformes ". Navnet kommer af Osmerus der på græsk betyder " dårlig lugt " og skyldes at smelten lugter af agurk. På Mossø blev den af erhvervsfiskerne kaldt agurkfisk. På Viborg- egnen brugte man tidligere den tyske betegnelse " Stint " som betegnelse for smelt

Forveksling

: Kan overfladisk set forveksles med løje og heltning, men smeltens fedtfinne og tydelige lugt af agurk adskiller den let fra disse to arter

Hvis man er heldig at se smelten under gydningen i en mindre bæk så er den en karakteristisk slank sølvfarvet fisk der kun svømmer ved meget hurtige bevægelser af halefinnen

Udbredelse

: Smelten er udbredt i brak- og ferskvand fra det nordlige Spanien nordpå til kystegnene i Danmark, store dele af Storbritanien, Norge og i og omkring Østersøen

I Danmark har den sin hovedudbredelse i Jylland, med størst udbredelse i Gudenåsystemet. I den nedre del af Gudenå- systemet som anadrom vandrefisk der vandrer ud i Randers Fjord. Ligeledes anadrome bestande i Varde Å, Kongeåen m.fl. Ligeledes i Ringkøbing Fjord. På Sjælland findes den største bestand i Mølleå- systemet

Smelt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Smelten gyder i marts – april, min erfaring siger at 20 april er ikke et helt dumt pejlemærke at have i kalenderen. Selve gydeperioden er meget kortvarig. I litteraturen står ofte at gydningen sker om natten, men jeg har både ved Klostermølle i 1990- erne og i 2021 ved Mostgård Bæk og Dollerup Bæk set stationære smelt om dagen. Her stod smelten i tusindvis og ved Klostermølle tidligere i 1990- erne i hundredtusindvis, kun optaget af at gyde. I Mostgård Bæks udløb stod der 23 april 2021 en lille stationær fortrop på 4 smelt. De stod der også dagen efter, og først den 25 april sås en mængde på anslået 1000 smelt i det nederste af udløbet. I Dollerup Bæk var der 28 april 2021 flere døde smelt i det nederste løb før sammenløbet af de to grene af bækken som tegn på at opgangen var sket. Alligevel stod der stadig en lille flok smelt på 30- 40 individer lige neden for en nu fjernet betonopstemning

Tidsmæssig fordeling

af Smelt baseret på Naturbasens observationer:
Smelt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Smelt - månedlig fordeling

Biologi

: Stationære ferskvandssmelt kan gyde langs søbredden. Dette var tidligere tilfældet i Mossø, inden de senere begyndte at gyde ved Gudenåens udløb ved Klostermølle, lige neden for turbinehuset ( det var inden omlægningen af Døde- å og anlæggelsen af laksetrappen )

Levested

: Smelten er en koldtvandsfisk der lever hele livet i de frie vandmasser i dybe ferskvandssøer eller som anadrom vandrefisk. Dens foretrukne temperaturgrænse er i området 10- 15 grader. Den trives ikke ved temperaturer > 20 grader. Den kan tåle iltindhold ned til 1,2 – 3 mg ilt pr. Liter, men foretrækker 5 mg ilt pr. Liter

Trusler

: Global opvarmning da den ikke tåler temperaturer meget over 20 grader

Jeg mener selv at smelten forsvandt fra Mossø i den meget varme sommer i 1997. Dette oplyst af den daværende erhvervsfisker Jørn Tøf. Hvis nogle kan be- eller afkræfte dette så sig meget gerne til, eller ret det selv her

Smelten bliver efterstræbt af især søørred, aborre og sandart og af toppet lappedykker og måger. ( en 2½ kg´s søørred fra Mossø havde således 66 stk. smelt i maven den 25.4.1997 )

Bevaringstiltag

: Når den egner sig fortrinligt som spisefisk/ delikatesse så skyldes det at den ikke tager føde til sig under gydningen

Smelten bliver især i Rusland, Øst- Europa og bl.a. Finland betragtet som en stor Delikatesse. I Danmark har vi ikke tradition for at spise den ( og mange andre ferskvandsfisk )

På Mossø var den tidligere en højt skattet agnfisk til især åle- og sandartfiskeri

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Atlas over danske ferskvandsfisk 2012, redaktion, Henrik Carl og Peter Rask Møller

De senest indberettede arter i Naturbasen: