:Huset kegleformet med 5- 6 ret flade vindinger, adskilt ved en lav søm. Apex afrundet, navlen helt eller næsten lukket. Mundingen ægformet, oventil tilspidset.
Højde 25- 40 mm, bredde 20- 30 mm.
Farven ret lys olivengrøn eller -brun med 3 mere eller mindre tydelige, brune spiralbånd, der på skallens blålige inderside fremtræder mere rødlige. Skalens yderside er ofte dækket af mørke belægninger
Nyeste foto. Billederne af Viviparus viviparus har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Ole Dahlgreen
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Kan i DK kun forveksles med Stor sumpsnegl, men denne har stærkt hvælvede vindinger adskilt af en dyb søm og har en åben navle.
Udbredelse
:GB, Sverige, hele Vesteuropa og østpå til Novosibirk ( fåtallig ) og sydpå til Bulgarien, fåtallig i Tyrkiet, Georgien og Dagestan.
I Danmark kendes den kun fra det nederste af Gudenåen og fra Nørreåen hvor den er talrig ved Rindsholm. Også fundet i Viborg søerne.
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Viviparus viviparus baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den er græsser af især alger og detrius, og filter-æder hvor den ligger på ryggen med skallen åben.
Om vinteren begraver den sig selv i mudder. Den kan leve i op til 13 år.
Der er han og hun. Hannen er lidt mindre og kendes på at højre følehorn er plump og fungerer som penis.
Den er ungefødende og æggene klækkes og udvikles inde i moderen. Ungerne fødes når de er 5 mm høje med 2,5- 3 vindinger.
Levested
:I England bliver den kaldt Common River Snail. Den foretrækker dybt, langsomt rindende vand inclusiv kanaler.
Den kan leve i brakvand med en saltholdighed på op til 3 promille.
I Dk kunne vi passende kalde den Å- snegl eller Flod- snegl.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.