:Kroppen er gennemskinnelig hvid med tydelige gule eller orange pletter som ligger i uregelmæssige langsgående rækker. Ofte ses også langsgående sorte linjer som indimellem kan dække større dele af kroppen.
Længde normalt 6- 12,9 mm., max op til 26 - 30 mm. Den har 2 horn ( rhinophore ) med op til 15 lameller og afsluttes med en lille knop. På kappen ved hovedet findes 4 op til 7 fremadrettede vækster. På siderne af munden findes korte rundede mundtentakler.
Det yderste af rhinophorene, mundtentakler gæller og udvækster ved hovedets forkant har tydelig gult pigment.
Bagtil på rygsiden findes en gællekrans med op til 9 ugrenede, fjeragtige gæller som omgiver analpapillen. På hver side af gællerne findes et langt tilspidset udvækst som har mange kirtler som producerer ildesmagende stoffer for at afskrække eventuelle prædatorer.
Man antager at de iøjnefaldende gule og orange farver er advarselstegn over for eventuelle prædatorer som hurtigt lærer at undgå nøgensneglen.
:Kan forveksles med bl.a. Polycera faeroensis med denne har flere udvækster i hovedet, og mangler de sorte langsgående striber.
Polycera capitata bliver normalt 5- 7,9 mm., max 16 mm. Den har i gennemsnit 8, max 11 lameller på rhinophoren.
I alt er der i Sverige konstateret over 100 forskellige arter af nøgensnegle så der er mange muligheder for forveksling.
Udbredelse
:Fra Island, Færøerne, Norge op til Bodø og Røsthavet, Syd vestlige Sverige, især Kosterhavet, hele Europa til Grækenland, Malta, Gibraltar og Azorene.
I Danmark Vesterhavet, Hirtshals, Frederikshavn, Ebeltoft Vig, Isefjorden, Lillebælt omkring Fredericia og Storebælt ved Nyborg.
Hvornår ses den?
:I Nord Wales er det erfaringen at den er størst og lettest at finde i februar og marts.
Tidsmæssig fordeling
af Stribet Nøgensnegl baseret på Naturbasens observationer:
:På siden mellem højre rhinophore og gællerne er der en kønsåbning, hvor man undertiden kan se en hvid penis stikke ud.
Den er simultan hermafrodit.
Lægger op til 20.000 æg i et hvidt bånd på højkant i en ring. Det kan ligne en lille krukke. Veligerlarven lever planktonisk før metamorfen.
Levested
:Fouragerer ofte på storbladet tang, bl.a. Savtang som er dækket af flade kolonier af mosdyr, især pigget- og glat hindemosdyr.
Ofte på klippebund eller hård bund på lavere vand, men kan træffes ud til en dybde af 60 meter( nogle angiver 160 meter ).
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
