:Fremstår ofte næsten kuglerund, op til ca. 25-30 mm i diameter. Farven er grøn til brunlig. Søpungens yderste lag er besat med algefilamenter, sandkorn og skal-stykker hvilket giver et låddent udseende. Sifonerne relativt lange og tætsiddende men sammentrækkes hvis dyret forstyrres, tages op af vandet eller konserveres.
Variation
:Eftersom arten ofte er dækket af tætsiddende materiale kan den variere alt efter hvad den dækkes af.
Forveksling
:Der er uenighed omkring hvor mange af slægtens arter der findes i vore farvande.
Udbredelse
:Naturligt udbredt i dele af Nordamerika og formentligt indført til Europa med vand fra skibe samt Øster-kultur.
Hvornår ses den?
:Hele året.
Tidsmæssig fordeling
af Lådden Søpung baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er solitær og som de fleste andre søpunge er den hermafrodit. Den kan selvbefrugte. Æg smides i løbet af natten og befrugtede æg udvikler sig til en larve i løbet af ca. 24 timer. Larven er fritsvømmene i et par dage. Efter ca. 3 uger er dyret kønsmoden. Reproduktion finder sted når vandtemperaturen når 10 grader celcius.
Levested
:Fra få m.
Arten er tolerant over lav salinitet og findes derfor ofte i fjorde, estuarier og andre næringsrige, beskyttede områder. Arten sidder primært på menneskeskabte strukturer som skibsvrag og moler men kan også findes på alger og muslinger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
