:Skovflåten (Ixodes ricinus) er en mide, og tilhører klassen spindlere sammen med edderkopper, skorpioner og mejere, hvilket nemt ses af de 4 benpar. Skovflåt bliver tit fejlagtigt kaldt for en tæge. Men tægen har 6 ben i alle stadier og er derfor et insekt.
Skovflåten er en lille, flad blodmide, der som nymfe, larve og imago måler op til hhv. ca 0.8 mm, 1.4 mm og 3 mm. I blodfyldt tilstand kan den blive helt op til 11 mm lang.
Artskendetegn: Et sikkert og godt kendetegn for arten er, at Coxa (1. Benled) på 1. benpar, bærer en lang og karakteristisk spore, der når ned og overlapper Coxa på 2. benpar. Desuden er Tarsi (sidste benled inden pulvillus) tilspidsende mod enden. Begge køn har setae (stiv håragtig struktur) på scutum. Øjne ses ikke hos slægten Ixodes. Hunnen har rødt rygskjold med sort scutum; Hannen med mørkebrunt/sort ensfarvet rygskjold.
:Der findes 3 slægter i familien Ixodidae, hvoraf slægten Ixodes er den største slægt i Danmark med 5 repræsentanter. Her kan I. ricinus især forveksles med arter fra samme slægt, som I. lividus har et lille forhøjning på tarsus I (sidste benled på 1. benpar) og har meget små palper. I. frontalis hun har tre forhøjninger på tarsus 1 og kan derved genkendes.
Udbredelse
:Skovflåten følger i høj grad udbredelsen af hovedværten, rådyret. Derfor findes de højeste tætheder af skovflåt i Østjylland, på Fyn og Sjælland, hvor rådyret også har en høj tæthed. Globalt er I. ricinus udbredt i hele Europa, store dele af det vestlige Rusland, samt det nordligste Afrika og Mellemøsten.
Hvornår ses den?
:Skovflåten kan ses det meste af året, men den søger læ om vinteren, når temperaturen er under 5C, og kommer ligeledes frem igen, ved over 5C. Den ses i største omfang i april-juni.
:Skovflåten kræver tre måltider i løbet af en livscyklus, der varer 2-5 år. I de første to stadier (larve og nymfe), parasiterer skovflåten både på pattedyr, fugle og krybdyr. Den vil efter første hamskifte udvikle 8 ben og kan imellem hvert måltid vente op til et år med at suge blod på en ny vært. Skovflåt er blevet velkendt ved dens overførsel af sygdommene borreliose og TBE (Tick-Born Encephalitis), hvor smitten er meget større ved nymfe -og adult-stadiet, da flåten her allerede har haft et måltid hos en vertebrat. Faktisk er skovflåten kendt som en af skovens farligste dyr i Danmark grundet dens rolle som vektor for bakterierne. Det gør det ikke bedre, at Skovflåt har udviklet en effektiv spredning til værtsorganismer, som mus, pindsvin, egern, rådyr og mennesker, hvor den placerer sig i vegetationen i knæhøjde og griber fat, eller falder ned på, forbipasserende vertebrater. Samtidigt har skovflåt et avanceret sanseapperat, Hallers organ, på tarsus, der registrerer lugt, luftfugtighed, temperatur og CO2 på en vertebrat op til 15 m væk. Det er sandsynligvis derfor, at skovflåt ikke har behov for en synssans. Parringen mellem han og hun sker på værten, hvor hannerne opsøger de igangværende blodsugende hunner.
Levested
:Skovflåt kræver højt luftfugtighed, og lever helst i områder med over 80% luftfugtighed. Det er f.eks. områder som fugtige skovlysninger, frodige enge og steder med højt urtevegetation.
Estrada-Pea, A., & Estrada-Snchez, D. (2014). Deconstructing Ixodes ricinus: A partial matrix model allowing mapping of tick development, mortality and activity rates. Medical and Veterinary Entomology, 28, 3549. doi.org/10.1111/mve.12009
Gardiner, W.P: A weather-based prediction model for the life-cycle of the sheep tick, Ixodes ricinus, 1983: Veterinary Parasitology 77-84.
Leonovich, S. A. (2004). Phenol and lactone receptors in the distal sensilla of the Hallers organ in Ixodes ricinus ticks and their possible role in host perception. Experimental and Applied Acarology, 32(12), 89102. doi.org...B:APPA.0000018200.24760.78
RANDOLPH, S. E. (2004). Tick ecology: processes and patterns behind the epidemiological risk posed by ixodid ticks as vectors. Parasitology, 129(7), S37S65. doi.org...S0031182004004925
Stanek, G., Wormser, G. P., Gray, J., & Strle, F. (2012). Lyme borreliosis. The Lancet, 379(9814), 461473. doi.org...S0140-6736(11)60103-7
Toft, S. (2010). Leddyrenes biologi. Biologisk institut, Aarhus Universitet
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
