Voksne skorpionfluer forsøges tit bestemt ud fra vingekarakterer, men der er ikke nogen sådanne karakterer, der er troværdige.
Hunner kan kun bestemmes sikkert ud fra genitalier, der først skal dissekeres ud.
Hanner kan bestemmes ud fra formen på krogen.
Kendetegn
:Almindelig skorpionflue har en kropslængde på 15-20 mm og et vingefang på 25-35 mm. Arten genkendes ved det store opsvulmede led for enden af bagkroppen (abdomen). Leddet er en klosaks, som benyttes til at fastholde hunnen under parring. Ydermere genkendes arten ved, at hovedet er distinkt forlænget nedad, to meget lange antenner, samt at kroppens underside (ventralside) er gullig med sorte markeringer og en sort overside (dorsalside) med gule striber. På forkroppen (thorax) findes to par vinger, og tre par ben med to kløer på hver. Vingerne er klare eller gennemsigtige med mørke aftegninger. Hunnens bagkrop er uden opsvulmet led, men hunnen er signifikant tungere og typisk lidt større end hannen.
Larven af Alm. skorpionflue ligner en sommerfuglelarve (eruciform), og spiser døde insekter og dyr. Den har et hårdt (sklerotiseret) hoved med munddele (mandibler), tykke og segmenterede ben med én klo på hver, og bagkroppen (abdomen) har små, tykke ben-lignende strukturer (prolegs).
:De sorte markeringer på vingerne og kroppens underside (ventralsiden) varierer inden for den enkelte art. Markeringerne kan derfor ikke benyttes til artsbestemmelse.
Forveksling
:Dissektion af kønsdele er den sikreste måde at artsbestemme både hanner og hunner, men hannens klosaks kan også benyttes. Alm. skorpionflue forveksles især med Engskorpionflue (Panorpa vulgaris), men også ved første øjekast med Panorpa germanica og Panorpa cognata. Klosaksens overside (dorsalside) vil på Alm. skorpionflue og Engskorpionflue bære et let dråbeformet mærke på midten. P. germanica’s mærke er en fed V-form, og P. cognata’s vil have et mærke med en tynd V-form samt et rødt hoved.
Udbredelse
:Alm. skorpionflue er udbredt i hele landet.
Hvornår ses den?
:Voksne individer af Alm. skorpionflue flyver i maj til juli/august.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Skorpionflue baseret på Naturbasens observationer:
:Det voksne individ lever i to-tre uger. Alm. skorpionflue er en relativt dårlig flyver, og kan bevæge sig omtrent 180 meter. Den indtager primært døde insekter med en blød krop, men ofte indgår også frugtsafter, nektar og pollen i føden. Skorpionfluen har en god lugtesans, som bruges til at lokalisere døde insekter. Mellem individerne er der stor konkurrence om føden, hvorfor arten er aggressiv. Arten har derfor udviklet sig til også at spise insekter som er fanget i edderkoppers spind, dog med fare for selv at blive fødeemne for edderkoppen. Skorpionfluen færdes som oftest forsigtigt og ubesværet i spindet, men fanges den alligevel, spyttes en brun væske ud som kan opløse spindet eller afskrække edderkoppen længe nok til, at skorpionfluen kan tvinge sig fri. Særligt hannerne benytter sig af denne fødestrategi, da hannen giver hunnen en gave for at opnå parring.
Parring foregår i maj-juni, begge køn er kønsmodne i løbet af få dage efter klækning og parrer sig med flere (promiskuøse). Hunnen vælger sin partner, og modtager en gave af næringsværdi i form af en spytmasse eller i færre tilfælde et mindre byttedyr. I endnu sjældnere tilfælde kan hannen tvinge sig til kopulation, men dette endes hurtigt af hunnen som sparker. Jo bedre gave, des længere parring. Efter parring lægger hunnen ovale æg i en allerede eksisterende lomme i fugtig jord, hvorefter ægget klækker i løbet af 5-10 dage. Skorpionfluelarven er holometabol, og gennemgår således en fuldstændig forvandling (metamorfose) ved udvikling fra larve til voksen. Larven er overvintrende i op til 7 måneder, hvorefter udviklingen til voksen i en puppe varer 10-21 dage.
Levested
:Alm. skorpionflue lever i kontinentale og nordlige egne, i fugtige, tæt bevoksede skovbryn og krat, hvor den gerne opholder sig tæt ved jorden.
Siegmund, B. W. (2007). Sperm competition in the scorpionfly Panorpa communis (Mecoptera, Insecta), Doctoral dissertation, Universitäts-und Landesbibliothek Bonn.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
