:Hvis den findes i en trepigget hundestejle eller i et område hvor hundestejler er almindelige, så kan den ikke forveksles med andre organismer.
Udbredelse
:Den findes i det vestlige og østlige Nordamerika, herunder Alaska og provinser i Canada, Europa og Asien. Disse områder er udbredelsesområde for dens 2. mellemvært, Trepigget hundestejle.
Den må anses for almindelig i Danmark selvom der er meget få registrerede fund af arten
Hvornår ses den?
:Tilsyneladende flest fund i maj til november
Tidsmæssig fordeling
af Schistocephalus solidus baseret på Naturbasens observationer:
:Den har 3 værter som den parasiterer. Dens æg starter med at blive klækket i vand. Her bliver de spist af dens 1. mellemvært, en vandloppe ( en copepod, f.eks. Macrocyplos albidus ).
Parasitten påvirker vandloppen så der er større chance for et at denne bliver spist af en Hundestejle, dens 2. mellemvært. Dette sker indenfor 1- 2 uger. Parasitten er tilsyneladende i stand til at undgå hundestejlens immunsysten, og udvikler sig nu i Hundestejlens tarmsystem. Mellem 50 og 75% af parasitterne mislykkes med at inficere en fisk. Alligevel kan graden af inficerede fisk være ganske høj.
Ægproduktionen hos den inficerede Trepiggede hundestejle bliver hæmmet.
Den påvirker Hundestejlens adfærd så denne lettere bliver bytte for en fiskespisende fugl. Den kan inducere flere fænotypiske variationer ( hvid kropsfarve, sorte øjne ) og en øget sansynlighed for at svømme nær overfladen. Bege ændringer øger i høj grad hundestejlernes sansynlighed for at blive spist af en fiskeædende fugl.
I fuglens tarm modnes larven og begynder at producere æg inden for 2 dage.
Den kan både formerede sig seksuelt og aseksuelt. Voksne individer kan producere over 20.000 æg i løbet af deres liv.
Levested
:Overalt hvor den Trepiggede hundestejle lever.
Trusler
:Ingen. Men generelt viser forskningen at et økosystem rigt på parasitter generelt er sundt. Hvis f.eks. Bændelormens cyklus blev ødelagt kunne det føre til at fiskeædende fugle har sværere ved at finde bytte.
ADW Dyrediversitetsweb. Schistocephalus solidus, Drew Dietrich et. al.
Who is in control of the stickleback immune system: interaction between Schistocephalus solidus and its specific vertebrate host. Jorn Peter Scharsack et. Al The royal Society. 17 October 2007.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
