:Larverne har i de forskellige stadier forskellige størrelser, men er generelt små, op til 6 mm. (Vægt er fra 3,3 µg til 390,7 µg målinger lavet af Georg Becker). Larven lever i vand, har 3 udviklede benpar, 1 hoved og 1 forbrystled hvor oversiden (dorsalsiden) er hårdt (sklerotiseret). På det bagerste bagkropsled er der 2 kroge (anal claws), som bruges til at holde sig i substratet. Familien adskiller sig fra de andre vårflue-familier ved, at larven bygger et nyt stenhylster for hvert larvestadie. Under skift af hylster, er larven fri og man kan se at den mangler de udvækster som larver normalt har, på det forreste bagkropssegment (abdomen), som de bruger til at bære stenhylstrene med, dog er der også andre arter af vårfluer, som mangler disse. De voksne individer har taglagte vinger som er behårede og deres farve er gråsort.
:Larvens anatomi kan variere ved 2. og 3 kropsled, som enten kan være sklerotiseret eller ej.
Forveksling
:Kan forveksles med andre arter indenfor samme familie. Eksempelvis laver mange vårfluelarver hylstre, hvor saddel-vårfluen har sit navn efter dens saddellignede hylster.
Udbredelse
:De forskellige vårfluearter findes normalt i hele Europa i strømmende vand. Der findes 171 arter i Danmark fordelt mellem 18 familier, hvor den er at finde i store dele af Jylland, Fyn, Sjælland, Bornholm og Falster
Hvornår ses den?
:Larvestadierne kan findes hele året, mens de voksne sværmer fra juni og frem til september.
Tidsmæssig fordeling
af Agapetus fuscipes baseret på Naturbasens observationer:
:Saddel-vårfluen har en holometabol udvikling, hvilket betyder, at den foretager en fuldstændig forvandling med 3 livsstadier larve, puppe og voksen. Arten har en enårig livscyklus (univoltine livscyklus).
Der er 7 larvestadier for arten. Andre arter i familien Glossosomatidae, har normalt kun 5 larvestadier, hvilket tyder på at dette er normen, men det er dg ikke noget, der er bestemt. De ekstra larvestadier kan være specielt for denne art, men dette er igen kun spekulationer. Larverne bygger hylsteret af småsten, som er holdt sammen af silke. Da hylsteret passer til larvens størrelse, skal de bygge et nyt, hver gang de fortager et hudskifte. Skift af hylster er netop et kendetegn for denne art, da flere af de andre arter af vårfluerne (Trichopteran), blot udvider deres hylstre fortil gennem væksten, mellem arterne kan hylstrene være lavet af meget forskellige materiale, silketråd alenen og der er også de arter uden hylster.
Saddelvårfluens stenhylstrene er ikke tætte og vandstrømmen forsyner larven med ilt. Efter et hudskifte er larverne lyse på deres øvre (dorsal) sklerotiserede side. Laverne er græssere (herbivore) som rasper på sten, da deres fødekilde består af algevækst og biofilm. De er derfor med til at påvirke biofilm faunaen.
Laverne vokser primært i forårsmånederne grundet en vækst af kiselalger, som forsyner laverne med rigeligt føde. Efter sidste larvestadie forpupper larven sig, mens den stadig er i sit stenhylster. Herefter sker en fuldstændig forvandling til voksenstadiet, som man også kender det fra sommerfugle.
De voksne insekter kan findes fra juni til september, hvor de lever omkring 1 uge. Ved parring sværmer hanner over vandoverfladen eller vegetation, hvor de kan lave signaler som tiltrækker hunner, dette gøres ved at lave bankesignaler på et substrat (substrate born vibration) og kalder på den måde på hunnerne. Hannerne sværme også i en vis grad for at opfange de fermoner som hunnerne udsender. inden parring vil der være en gensidig kommunikation med bankesignaler på grene, kombineret med vingesignaler før parringen finder sted
Hunner lægger deres æg under sten ved vandoverfladen, eller på flydende objekter, hunnerne er i stand til at dykke under vand når de lægger deres æg. Æggene lægges i en gelantinøs masse, som beskytter æggene imod en evn. udtørring. De voksne insekter lever kort og uden indtag af føde.
Levested
:Larverne lever gennem deres 7 larvestadier i kølige åer, vandløb o.l. som har en god strømbevægelse, de forpupper sig også i vandet. De voksne individer lever terrestrisk nær vandområdet. Danmark er den nordlige grænse for arten, og de kan forkomme ved temperature op mod 15-16 grader.
Becker, G. (2005) Life cycle of Agapetus fuscipes (Trichoptera, Glossosomatidae) in a first-order upland stream in central Germany. Limnologica. 35:52-60. doi.org...j.limno.2005.01.003
Glime, J. M. (2017) Aquatic Insects: Holometabolous Insects – Trichoptera, Suborders Integripalpia and Spicipalpia. 2:Chapter 11-12. Bryophyte Ecology.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
