Vi er 2 ingeniører, der har bosat os i det nordlige Hjortespring (nord for Klausdalsbrovej) for at få noget natur at nyde og kort transporttid til arbejde, så vi også har tiden til at komme lidt ud ;-) Vi har 3 energibunder til børn, så vi er en del ude og gå i området her omkring i Smør- og Fedtmosen, Hjortespringkilen og Hareskoven som nærområder. Nu og da tager vi på søndagstur lidt længere væk til områderne omkring Lyngby-, Bagsværd- og Furesøen.
Vi har ikke nogen særlige interesser indenfor arter, men er bare generelt nysgerrig på alt, hvad der er derude ;-) Planter har dog ikke den store interesse - med mindre de er spiselige LOL Svampe (spiselige som uspiselige) er vi dog rimelig interesserede i at artsbestemme, hvis vi falder over nogen på vores ture.