:Vingefang: 35-45 mm. Vingeoversiden er dækket af blodrøde og brunsorte felter, hvori der flere steder indgår hvide pletter. "Netmønsteret" er karakteristisk for pletvinger. Langs vingesømmene er de røde felter forbundne med hinanden, hvilket skaber "guirlander". Bagvingeundersiden består hovedsageligt af røde og hvide "guirlander" af felter. Forvingeundersiden består af lyse og brun-røde udtværede tegninger.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Askepletvinge kan forveksles med hedepletvinge, men de røde felter på askepletvinges vingeoversider er på hedepletvinge noget mattere i farven. Og så har den ingen sorte pletter i bagvingens ydrefeltet (den anden yderste felt på vingerne), hvilket hedepletvinge har.
Kan let adskilles fra perlemorsommerfuglene, da de ikke har netmønsteret, men i stedet mange flere pletter.
Udbredelse
:Askepletvinges tilstedeværelse og tilknytning til Danmark er en af de mest gådefulde historier indenfor dansk lepidopterologi. På Zoologisk Museum i København sidder de to eneste danske eksemplarer af arten. De er begge fanget i skoven Rosningen på Nordvestlolland ca. 1890. Der er ikke kendskab til andre fund af askepletvinge i Danmark, men det er muligt at den har været at finde flere steder i 1800-tallet. Fundet fra Lolland passer udmærket med at askepletvinge efter sidste istid er indvandret til Sverige (hvor den tidligere havde bestande i bl.a. Skåne, og stadig findes længere oppe i Midtsverige) via. Østdanmark.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden ligger i juni-juli, larven kan findes fra først i august til sidst i maj.
Tidsmæssig fordeling
af Askepletvinge baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
