:Dræbergoblen bliver også kaldt Amerikansk ribbegople. Den er et kugle- eller ægformede, helt gennemsigtige, geléagtige dyr. Den lyser i mørket. På overfladen løber 8 striber/ribber fra pol mod pol, den er 2-10 cm lang. Arten har to mundlapper, hvormed den fanger sit bytte. Under svømningen vender munden opad.
:Kan forveksles med Tolappet ribbegople, som også er ægformet, men måske bedst kan bestemmes ud fra at den har 2 store mundlober. Ellers er en bestemmelse af eksperter nødvendig.
Man skal også være opmærksom på mulighed for forveksling med Amerikansk melongople ( Beroe ovata ).
Udbredelse
:Amerikansk ribbegople stammer oprindelig fra Nord- og Sydamerikas østkyst.
I 1982 blev den observeret i Sortehavet sansynligvis medbragt i ballastvand, og har efterfølgende spredt sig til flere andre havområder.
I 2005 blev ribbegoplen fundet i Nissum Fjord.
I 2006 blev den fundet ved den svenske vestkyst, Østersøen, Nordsøen og i Isefjorden.
I februar 2007 blev den fundet ved Lillebæltsbroen og i Kerteminde Fjord.
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Dræbergople baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den er tvekønnet og kan lave op til 12.000 æg blot få uger efter at den selv er blevet klækket.
Den lever af fiskeyngel, fiskeæg, muslingelarver, vandlopper og dyreplankton, og påvirker derfor fødetilgangen for mange hjemmehørende arter.
Den kan overleve lavt iltindhold, og får en konkurencemæssig fordel i forhold til f.eks. Trepigget hundestejle som både præderer Ribbegopler og vandlopper men nedsætter fødeindtagelsen markant eller fortrækker helt ved lavt iltindhold.
Herved får Ribegoplen mulighed for at øge bestanden drastisk, med øget eutoficering til følge og dermed forstærkning af iltsvindet.
Levested
:Saltvand og den trives ved de fleste saltholdigheder i de danske havområder.
Trusler
:I det Ponto-Kaspiske bassin havde den dramatiske følger for det planktoniske økosystem, hvorfor man i 1997 udsatte Ribbegoblens naturlige fjende, Amerikansk melongople ( Beroe ovata ) i Sortehavet, hvorfra denne nu også spreder sig til andre farvande.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.