Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Per Thomassen
    Foto: Per Thomassen

Kendetegn

: venstre skal kan være lettere konveks og højre skal er mere skål formet. skallen er stærkt skulptureret og oftest hvid med lilla farvetegninger. skallerne er meget irregulære og man vil ikke kunne finde 2 skaller der er ens. Den ene af skallerene vil man oftest finde groet fast på enten sten eller skaller. Skaller af voksne individer vil ofte have en størrelse fra 8 cm til 20 cm, dog er der i sjældne tilfælde fundet individer op til 40 cm. Arret efter lukkemusklen er oftest mørkt hvorimod resten af den indre skal er hvidt.
Stillehavsøsters
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Thomassen

Variation

: Meget variabel. Formen kan variere alt efter det substrat den lever på og andre lokale forhold. nogle individer kan være meget langstrakte.

Forveksling

: Ved første øjekast kan unge individer minde om Europæisk østers (Ostrea edulis). Ældre individer af stillehavsøsters afsløres dog hurtigt af at deres skaller ikke er runde. De kan desuden have kraftige længde ribber og lilla farvetegninger på skallen. Alle ting man ikke finder på europæisk østers.

I andre europæiske farvande kan den forveksles med portugisisk østers (Crassostrea angulata), dog er der til stadighed diskussion om Stillehavsøsters og portugisisk østers tilhøre den samme art.

Udbredelse

: Dens oprindelige levested er fra Syd-Øst Asien til og med Japan.

I Europa er den blevet fundet i de fleste farvande ,hvor saltholdigheden er høj nok, med en nordlig udbredelses grænse liggende på 60 Nordlige breddegrader.

Dyrkes i østersfarme verden rundt.

Arten er yderligere blevet forvildet i Sydamerika, Sydafrika, Australine, New Zealand og den Nordamerikanske vestkyst.

Stillehavsøsters - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Stillehavsøsters baseret på Naturbasens observationer:
Stillehavsøsters - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stillehavsøsters - månedlig fordeling

Biologi

: Stillehavsøsters er en filtrator og lever af havets mikroorganismer.

for at reproducere sig har stillehavsøsters brug for 4 til 8 uger med en temperatur over 18 grader celsius og en saltholdighed i havet mellem 10 til 42 psu.

befrugtningen foregår eksternt og larven er planktonisk i 3 til 4 uger, hvor efter den sætter sig på et passende hårdt substrat.

Dyrene starter livet ud med at være hanner og skifter køn til hunner med alderen. Desuden kan de skifte køn afhængig af føde forholdene. Hvis det er knapt med føde vil flere skifte til hanner , hvorimod hvis der er overflod af føde vil flere skifte til hunner.

De ældste individer kan blive op til 30 år.

den kræver en høj saltholdighed.

Levested

: findes i de dele af de danske farvende, hvor der er beskyttede bugter, med undtagelsen af Østersøen. den kræver et fast substrat for at sætte sig og vokse. Den lever ned til 15 meters dybte.

I vadehavet sætter de sig på blåmuslinge (Mytilus edulis) banker hvor de gror på deres skaller.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Køie, Witemeyer; Havets Dyr. Gyldendal 2005.

Nehring, S. (2011): NOBANIS Invasive Alien Species Fact Sheet Crassostrea gigas. From: Online Database of the European Network on Invasive Alien Species - NOBANIS www.nobanis.org, Date of access 23/7/2019.

De senest indberettede arter i Naturbasen: