Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jimmy Lassen
    Foto: Jimmy Lassen
  • Fotograf: Martin Reimers
    Foto: Martin Reimers
  • Fotograf: Harald Dühmert
    Foto: Harald Dühmert

Atlas

: Pebertræ overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En ret svagt grenet indtil meterhøj busk med tynde, indtil 10 cm. lange, bløde, glatte, ret smalt lancetformede blade, der er mørkegrønne på oversiden og grågrønne på undersiden. De er helrandede og bredest over midten.

Bladene er på ret karakteristisk vis samlet nær skudspidserne.

Blomsterne, som udvikler sig ved løvspring, sidder i små klaser 2-4 sammen, tæt på stengelen nedenfor de fremvoksende blade. De er lyserøde og 4-tallige, ca. 1 cm. brede, og stærkt duftende. Det lyserøde bloster er bægeret, idet kronblade mangler.

Frugterne er først grønne, senere koralrøde bær, der sidder i tætstillede små klaser under de endestillede blade.

Pebertræ
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Christensen

Forveksling

: Pebertræ er ret karakteristisk med de smalt lancetformede blade samlet i enden af skuddet. De kan minde lidt om Havtorn-blade, men Havtorn er en større og stærkt tornet busk.

Den kan ligne Laurbær-Dafne www.fugleognatur.dk/gallery... , som en sjælden gang kan træffes forvildet i Danmark Men denne har små gulgrønne blomster og større sorte bær - og desuden stedsegrønne, læderagtige blade.

Udbredelse

: Den kan findes i det meste af Danmark, men er ofte ikke særligt vedvarende på voksestederne og optræder ofte enkeltvis eller i få eksemplarer.

I Danmark må artens forekomst samlet set betegnes som temmelig sjælden.

Det er usikkert om den er oprindelig i den danske natur, men den findes i store dele af Skandinavien, helt op til nord for Den Botniske Bugt.

Pebertræ - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den er tidligt blomstrende i marts-maj, i milde vintre undertiden allerede i januar-februar, hvor den er iøjnefaldende med de ret store, røde blomster.

Senere på sæsonen springer de endestillede blade og der skinnende røde bær i øjnene.

Tidsmæssig fordeling

af Pebertræ baseret på Naturbasens observationer:
Pebertræ - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pebertræ - månedlig fordeling

Biologi

: En løvfældende busk, hvor blomsterne altid fremkommer før løvspring. Blomsterne bestøves af insekter og frugterne spredes endozoisk af fugle.

Pebertræ, især dens frugter, er meget giftige for mennesker og andre pattedyr, men tåles af fugle, og frøene kan passere gennem deres tarm uden at miste spiringsevnen.

Smagen er meget stærkt bitter og ubehagelig, hvilket har givet planten dens danske navn.

Levested

: Parker,løvskove, skovbryn, krat, skråninger m.v. Den dyrkes i et vist omfang i haver og forvildes herfra ved fuglespredning.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Vilda och förvildade träd och buskar i Sverige, Dag Ekholm, Thomas Karlsson och Ebba Werner, SBT-redaktionen 1991, ISBN 91-971255-4-7

De senest indberettede arter i Naturbasen: