Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Kendetegn

: Stor musling, op til 15 cm i diameter, med runde, gråbrune skaller med en grov, ujævn overfladestruktur. De to skaller er forskellige, idet den øverste er flad, og den nederste er hvælvet. Østers har kun en lukkemuskel. På tomme skaller er det let gullige mærke meget tydeligt.
Østers
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karenmarie Simonsen

Forveksling

: De grove ujævne skaller gør, at en østers ikke kan forveksles med andre danske arter. Den eneste, der ligner den, er den indførte Stillehavsøsters, (Crassostrea gigas), der dog er langt mere aflang i formen.

Udbredelse

: Østersen er pletvis almindelig i danske farvande. Den er i vid udstrækning indført til Limfjorden, og er derfor mest almindelig her, men der findes også små naturlige bestande enkelt steder i Nordsøen og Skagerrak.
Østers - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Østers ses normalt kun i levende live af dykkere, fiskere eller kunder hos fiskehandlere, men døde tomme skaller kan skylle op på land når som helst på året.

Tidsmæssig fordeling

af Østers baseret på Naturbasens observationer:
Østers - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Østers - månedlig fordeling

Biologi

: Østers er hermafroditter. De starter livet som hanner, og på et senere tidspunkt, alt efter vandtemperaturen og mængden af tilgængelig føde, forvandler de sig til hunner. Sædcellerne gydes frit i vandet, men æggene befrugtes inde i dyrene. Larverne udvikler sig det første stykke tid i den voksnes gæller, hvorefter de svømmer ud og sætter sig fast.

Levested

: Foretrækker fast underlag: sten skaller, pæle og lignende.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Køie, Kristiansen og Weitemeyer: Havets dyr og planter, Gads Forlag 2000

Cambell & Nicholls: The Seashore and Shallow Seas of Britain and Europe, Hamlyn 1984

Tebble: British Bivalve Seashells, Natural History Museum 1976

De senest indberettede arter i Naturbasen: