Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen

Kendetegn

: Længde 25-29 cm (heraf 0-3 cm haleforlængelse), vingefang 36-40 cm. En drosselstor fugl. Let kendelig på livlige farver; langt, spidst, let buet næb, og forlængede, spidse midterste halefjer. Struben er gul, undertiden turkisblå, oversiden grønlig, gullig og rustrød. Lille, lys pandeplet og sort øjenstribe.

Ungfugle og fugle i vinterdragt har mere grønlig overside, har korte forlængede halefjer og mangler den sorte streg over struben.

Det er en betagende oplevelse at se disse fugle, som er det nærmeste vi kan komme en fritlevende dansk tropefugl, jage flyvende insekter, bier, guldsmede, sommerfugle, flyvende biller m.m. i pludselige kast over en eng. Svæveflugten er meget graciøs og elastisk, næsten svaleagtig, afløst af hurtige vingeslagsserier. I aktiv flugt bevæges vingerne tæt ved kroppen som jagende Dværgfalk, og fuglen bliver da meget slank.

Sidder tit fremme på mindre grene, i toppen af buske eller på elledninger. Vagtsom.

*

Stemme: Kald et hyppigt gentaget, blødt rullende ”prruip” med syngende tone, i kor fra flyvende flokke (der ofte opdages på netop kaldet). Kan høres på flere hundrede meters afstand.

Ved reden et kort, fløjtende ”vyt” ved uro.

Biæder
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Torben Andersen

Udbredelse

: Udover den ovenfor nævnte sydtyske bestand, lever Biæderen i Middelhavslandene, i Sydøst- og Østeuropa, samt i dele af Asien og i Sydafrika.
Biæder - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ankommer til de sydeuropæiske ynglepladser fra Afrika midt i april til sidst i maj, og nogle trækker da for langt, især i perioder med højtryk. Biæderen flyver atter sydpå midt i august/først i oktober.

Trækker i flokke, der ofte passerer i stor højde og opdages på stemmen. I Danmark har Biæderen i mange år været en fast, men fåtallig gæst på trækstederne, hvor årets første fugle oftest har været set i Skagen. Der er de seneste 25 år registreret ca. 20 fugle i gennemsnit årligt, på forlænget træk. Men i 2000 blev der set op til ca. 100.

Om vinteren træffes den fortrinsvis i det østlige og sydlige Afrika, men vestlige ynglebestande overvintrer i Vestafrika.

Tidsmæssig fordeling

af Biæder baseret på Naturbasens observationer:
Biæder - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Biæder - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler sandsynligvis i en alder af 1-2 år. De 6-7 æg lægges i maj og udruges af både han og hun på 20 dage. Ungerne er flyvefærdige i en alder af 20-25 dage.

Det er sociale fugle, der normalt yngler i kolonier i grusgrave, sand- og lerskrænter o.l. Reden er et 1-1½ meter langt, horisontalt rør, der udgraves af begge køn og inderst ender med et rundt redekammer, hvori æggene lægges uden underlag. Det er påvist, at enkelte par har ’hjælpere’, der tager del i ungefodringen. Det drejer sig tit om en yngre slægtning til yngleparret. Arten foretrækker lokaliteter med et rigt insektliv.

Levested

: Danmark er artens nordgrænse, selv om enkelte ynglepar har optrådt i Sverige og Estland. De få danske ynglefund er alle gjort i grusgrave.

Siden det første ynglefund i 1948 (på Bornholm) har arten været en ekstremt sjælden og uregelmæssig ynglefugl i Danmark frem til slutningen af 1990’erne. Ynglefundene tæller i alt: 2 par i 1948 ved Hasle på Bornholm, ét par i 1961 og 1962 ved Frøslev i Thy, ét par ved Uldum (Vejle), ét par i 1973 ved Frederikshavn, ét par i 1984 i Østjylland og endelig 2 par i Sønderjylland i 1985.

Seneste ynglefund herhjemme er på Røsnæs (v/Kalundborg, Sjælland), hvor en flok på 14 fugle slog sig ned i 1998. Fra 1998 til og med 2003 har arten ynglet årligt på dette sted med nogle få par. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor arten ikke for alvor har fået fodfæste i Danmark, men vejret og fødemængden spiller sikkert en væsentlig rolle. En anden betydningsfuld faktor er, at biæderkolonien fungerer bedst, når den er af en vis størrelse – og de danske kolonier har generelt været ganske små. Da Røsnæs-kolonien var på sit højeste var ynglesuccesen også ganske god – med flere kuld på 4-5 unger. I 2004 blev der igen registreret en flok biædere på Røsnæs, men der blev desværre ikke gjort ynglefund dér - eller andre steder i landet.

Der findes i dag en stor og voksende bestand af Biæder i Sydtyskland ved grænsen til Schweiz samt en bestand i Sachsen-Anhalt. Området ligger 3-400 km syd for Danmark og i de senere år er der dannet små ynglekolonier stik nord for centret og kun 100 km fra Østersøens sydkyst. Altså meget tæt på Danmark. (Ringmærkning i denne bestand har vist, at mange ynglefugle er født i området, og at mange ynglefugle vender tilbage år efter år.)

*

Biæderen er gået kraftigt tilbage i mange områder, både i Sydeuropa og i Afrika. Det skyldes brugen af insektgifte, der har været ganske hæmningsløs og ukontrolleret på mange af fuglens levesteder.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglenes Danmark v/Grell, Gads Forlag 1998.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 2000.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: