Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne  Bloch
    Foto: Yvonne Bloch
  • Fotograf: Tom Rasmusen
    Foto: Tom Rasmusen
  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg

Kendetegn

: Kropslængde: 10-18 mm. En grå/mørkegrå/beige/brun farve på oversiden (dorsalt) med et tydeligt ”skæg” foran på hovedet og ved antennerne. Tre haletråde der alle er lige lange og tydeligt længere end halvdelen af kropslængden. Små øjne på hver side af hovedet som ikke overlapper, yderligere kan levende eksemplarer ikke hoppe. På ryggen af dyret er der store børstehår. På segment II-VI på bagkroppens (abdomen) rygplade ses 3 x 3 børstelignende hår på hver side (lateralt) samt at bagerste rygplade er kortere end det er bredt og har en trapez form.
Skægget Sølvkræ
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Bloch

Variation

: Slidte eksemplarer kan have en gullig farve, eller være lidt messing skinnende i farven.

Forveksling

: For det utrænede øje kan skægget sølvkræ forveksles med almindelig sølvkræ (Lepisma saccharina), men flere kendetegn, såsom størrelsen af dyret, behåring på kroppen og længden af haletrådene skelner dem let.

Udbredelse

: Skægget sølvkræ er først beskrevet i Syd Afrika i 1905, men oprindelsesland er uvist. Den er sidenhen blevet observeret i alle kontinenter, undtagen Antarktis, men er dog ret sjældent observeret og er først blevet set i flere Europæiske lande i de seneste årtier, herunder Danmark i 2006 (selv om det først blev bekræftet 10 år senere), men den har potentielt været tilstedeværende tidligere.
Skægget Sølvkræ - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Skægget sølvkræ er aktivt året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Skægget Sølvkræ baseret på Naturbasens observationer:
Skægget Sølvkræ - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skægget Sølvkræ - månedlig fordeling

Biologi

: Skægget sølvkræ er et terrestrisk vingeløst insekt som er nataktivt, og som ikke undergår en brat forvandling fra et livsstadie til det næste (metamorfose), men ungen klækker og er identisk med en voksen og ved hudskiftning blot øger sin størrelse (ametabol udvikling). Tiden tilbragt i de forskellige stadier afhænger af temperatur og føde, men med optimale betingelser bliver de voksne og kan reproducere sig ved 14. stadie efter ca. 2 måneder. Normalt i varierende omgivelser, altså ikke optimale laboratorie betingelser, vil det tage ca. 3 år for fuld udvikling, og de kan leve yderligere et par år som vokse, hvilket gør dem ret langlivede i forhold til andre indendørs levende insekter. Skægget sølvkræ lægger 2-20 æg ad gangen, som klækker efter ca. 2 måneder. De lægges i sprækker og producere i gennemsnit 56 æg på et år, med en ret ligelig fordeling af kønnene. Yderligere er skægget sølvkræ ikke afhængig af høj luftfugtighed og temperatur for sin udvikling hvilket andre arter af sølvkræ er. Skægget sølvkræ er en generalist i sit fødeoptag og kan spise rester af dyr som f.eks. døde insekter, dog ikke kun andre arter, men også af deres egen, planter og mere interessante ting som printet papir, tapet og andet, der er cellulose og stivelsesholdigt. På grund af dette anses skægget sølvkræ for et økonomisk skadedyr da de kan ødelægge arkiver, bøger osv. Selvom skægget sølvkræ kan skabe ravage i den for mennesker, så er de alligevel afhængige af mennesker for en række ting, såsom spredning til nye områder samt at give dem levesteder (synantrop). Før denne sameksistens og afhængighed af mennesker menes det at sølvkræ havde nogenlunde samme fødeoptag som nu, rester af døde dyr, planter og andet organisk materiale (detritus).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Aak A, Rukke BA, Ottesen PS, Hage M (2019) Long-tailed silverfish (Ctenolepisma longicaudata) – biology and control. Norwegian Institute of Public Health.

Kulma M, Vrabec V, Patoka J, Rettich F (2018) The first established population of the invasive silverfish Ctenolepisma longicaudata (Escherich) in the Czech Republic. BioInvasions Records. 7(3): 329-333.

Lindsay E (1940) The Biology of the Silverfish, Ctenolepisma longicaudata Esch. with particular Referenceto its feeding Habits. Proceedings of the Royal Society of Victoria. 52(1): 35-83.

Pape T, Wahlstedt U (2002) En silverborstsvans nyinförd till Sverige (Thysanura: Lepismatidae). Entomologisk Tidskrift. 123(3): 149-151.

Online kilde 1. chrisal.dk/skaegkrae/. Set 16/7 2020.

Online kilde 2. chrisal.dk.... Set 18/7 2020.

Online kilde 3. www.fhi.no.... Set 20/8 2020.

Online kilde 4. allearter.dk.... Set 16/7 2020.

Thomsen E, í Kongsstovu S, Dahl HA, Mikalsen S-O (2019). Ctenolepisma longicaudata (Escherich, 1905): a common, but previously unregistered, species of silverfish in the Faroe Islands. BioInvasions Records. 8(3): 540-550.

De senest indberettede arter i Naturbasen: