Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Søren Nysteen
    Foto: Søren Nysteen
  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

Kendetegn

: Længde 32-34 cm, vingefang 55-60 cm. De fleste kender gøgens kukken, og i yngletiden er arten nok den fugl, som gør mest opmærksom på sin tilstedeværelse. Den kukker tit fra åben sangpost med let spredt hale og sænkede vinger. Flyver hurtigt og lavt med underligt kraftløse vingeslag, der ikke når over det horisontale plan.

På størrelse med en lille Spurvehøg, men har lille, spidst hoved, lang hale og spidse vinger. Han har gråt hoved, hals og overside, og lys bug med mørke tværbånd. Halen er sort med spredte, hvide pletter og hvid bagkant. Hun har mere diffus overgang mellem grå hals og lys bug, og findes desuden i en rødbrun variant, som har rødbrun overside med sorte tværbånd. Juvenil ligner hun, men har hvid nakkeplet.

Stemme: Hannens sang er det velkendte ku-kuk gentaget i lange serier. Hunnen kalder med et karakteristisk, boblende, blødt kald. Begge fugle ytrer desuden en hæs, skogrende latter.

Gøg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Forveksling

: Gøgen kan forveksles med Spurvehøg og visse falke.

Den ligner i flugten en spidsvinget falk, men har anderledes tegnet undervinge. Grå overside og tværstribet underside kan føre til forveksling med Spurvehøg, der er kraftigere med runde vinger, mere sikker flugt (veksler mellem hurtige vingeslag og lange glid). Både Spurvehøg og falke har bredere, rundt hoved. Ingen af arterne har hvide pletter i halen.

Udbredelse

: Den danske ynglebestand udgør 20.000- 40.000 par. Arten er i både Norge, Sverige og Finland udbredt fra syd til nord, men i ret beskedne bestande (mellem 40.000 og 80.000 i hvert land) landenes størrelse taget i betragtning. I Norden er gøgebestanden gået tilbage de senere årtier. Årsagen er formentlig, at bestandene af de mest almindelige værtsfugle som Sivsanger, Gul Vipstjert og Engpiber også er gået betydeligt tilbage. Årsagerne til bestandens nedgang skal formodentlig også findes i den generelle forarmelse af den danske natur, som bl.a. giver sig udslag i færre af de insekter, som gøgen lever af.

Herudover yngler arten i samtlige andre af Europas lande - kun i det allernordligste, bl.a. på Island, findes arten ikke. Desuden findes den lokalt i Nordafrika samt i store dele af Asien.

Gøg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ankommer på nattræk fra det sydlige Afrika midt i april til midt i maj og trækker sydpå fra sidst i juli til midt i september.

Tidsmæssig fordeling

af Gøg baseret på Naturbasens observationer:
Gøg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gøg - månedlig fordeling

Biologi

: Gøgen yngler normalt første gang i en alder af 2 år. Den lever i promiskuitet (parring i flæng). Arten snylter på flere fuglearter. Den udruger ikke selv sine æg, men lægger dem i andre arters reder - lægger i gennemsnit 9 æg pr. sæson (op til 25). Hver hun specialiserer sig oven i købet i sin art og lægger æg, der ligner værtsfuglens.

Hunnen lægger ét æg i de forskellige reder og æder gerne et eller flere af værtsfuglens æg. Ægget klækker efter ca. 11 dage som regel inden værtsfuglens egne æg. Gøgeungen skubber så værtsfuglens æg eller unger ud af reden, så gøgeungen er alene om at have gavn af fodringen. Den er flyvefærdig 19 dage gammel, men kan blive fodret i endnu 4-6 uger. I Danmark er Engpiber og Rørsanger nok de almindeligste værtsfugle.

Føde: Lever af insekter, først og fremmest store, behårede sommerfuglelarver, som næsten ingen andre fugle er interesseret i. Dens kråse er sådan indrettet, at slimlaget, hvor de giftige hår sætter sig, regelmæssigt afstødes.

Levested

: Skovkanter, moser, fælleder, agerland. Kan træffes overalt i landet, men foretrækker moseområder med en varieret småfuglebestand.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney mlfl., L&R 2000.

Nordens fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fugle i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: