Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen

Kendetegn

: Toppet Lappedykker er den største af lappedykkerne med en længde på 45-50 cm og et vingefang på ca. 60cm.

Sommer/yngledragt (kønsmodne fugle, ca. 3 år): Hoved har sort fjertop og brede orangebrune kindfjer som fjerprydelser. Overside gråbrun, hals og underside hvidlig. Næb brunligt/lyserødt. Store øjne med klare, røde iris. Han og hun næsten ens, hunner dog med en lidt mere grålig farve på ryggen.

Vinterdragt: Ingen fjertop eller orangebrune kindfjer men blot hvid hals og strube..

Ungfugle har sort-hvidt plettede hoveder og ligner ellers vinterdragten.

I flugten (især trækobs.) har Toppet Lappedykker meget hurtige vingeslag og her ses tydeligt den lyse spinkle og udstrækte hals, lyse skuldre og armsvingsfjer samt store bagudrettede fødder.

Kald: Hæse skrig og skræppen.

Toppet Lappedykker
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Wedel Petersen

Forveksling

: Kan forveksles med Gråstrubet Lappedykker:

I sommerdragt har den gråstrubede visse lighedspunkter, men har lidt kortere, gulligt næb, hvidlige kinder og gulbrun hals.

I vinterdragt har den Gråstrubede Lappedykker mørkt næb og næsten helt sortfarvede kinder.

Udbredelse

: Udbredt i hele landet, yngler dog ikke på Bornholm.

Ses derudover i store dele af Europa og det vestlige og centrale Asien, Australien og New Zealand og lokalt og fåtallig i Afrika. Forefindes dog ikke i det nordlige Skandinavien.

Toppet Lappedykker - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses hele året, men er mest talrig i sommerhalvåret. Om vinteren trækker mange væk til eksempelvis Ijsselmeer i Holland og så langt væk som til Sortehavet.

Tidsmæssig fordeling

af Toppet Lappedykker baseret på Naturbasens observationer:
Toppet Lappedykker - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Toppet Lappedykker - månedlig fordeling

Biologi

: Er på grund af benenes stilling stort set ude af stand til at færdes på land, men er fænomenal til at dykke, og kan tilbagelægge store afstande under jagt på føde, som hovedsagligt består af småfisk og padder, såsom frøer og vandsalamandre.

Yngleadfærd meget markant, idet mageudvælgelsen foregår ved, at fuglene foretager en slangeagtigt dans, der tager op imod en time. Selve parringen foregår ved fremstilling af en platform/seng af vandplanter, som bruges til leje for hunnen, når denne bestiges af hannen.

Reden en løs samling af grene og siv forankret ved vandkant, helst skjult bag siv eller nedhængende løv.

Lægger normalt 3-4 æg, midten af maj. Spæde unger bæres på den voksne fugls ryg efter klækning.

Levested

: Yngler i søer og moser, helst med mulighed for skjul i siv og anden bevoksning.

Samles i flokke op til flere tusinde i fjorde og søer for at fælde svingfjerene i sensommeren.

Om vinteren er mange trukket væk og ses derfor fåtalligt ved kyster og søer.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Holm, T.E.: Pers. Komm.

De senest indberettede arter i Naturbasen: