Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ingrid Jelbech
    Foto: Ingrid Jelbech
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel

Atlas

: Småbladet Elm overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Småbladet Elm har ingen Kendetegn, som ikke kan forekomme hos storbladet elm. Så art bestemmelsen kan kun ske på blomstrende grene. Da storbladet elm vil udvikle mindst 10cm brede blade når den sætter frø. Hybriderne ikke med sikkerhed adskilles fra arten.
Småbladet Elm
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ingrid Jelbech

Variation

: Småbladet Elm er et sjældent langsomt voksende lille træ som har en ejendommelig bladmosaik af meget små blade og støre blade uden om de små, og i dyb skygge kan stammerne være dækket med blade. Storbladet Elm kan leve som Småbladet Elm i underskoven og arterne kan kun bestemmes i den blomstrende form. Kork-Elm (Ulmus minor suberosa) er en busk med en kraftig grenvækst eller gevir-vækst i alle retninger og har ofte (men ikke altid) en bark med kraftige langs gående kork-kanter. Kork-Elm har blade som minder om skærm-Elm, bare lidt mindre.

Udbredelse

: Småbladet Elm i varianten Kork-Elm har været dyrket i haverne i hele landet og frøene kan flyve langt, så arten findes i hele landet. Kork-Elm (Ulmus minor suberosa) er en busk med en kraftig grenvækst eller gevir-vækst i alle retninger og har ofte (men ikke altid) en bark med kraftige langs gående kork-kanter. Kork-Elm har blade som minder om skærm-Elm, bare lidt mindre.
Småbladet Elm - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Planten er et løvfældende træ eller busk.

Tidsmæssig fordeling

af Småbladet Elm baseret på Naturbasens observationer:
Småbladet Elm - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Småbladet Elm - månedlig fordeling

Biologi

: Botanisk problem: Arten er en kår bestemt form eller i andre tilfælde en en ungdoms form af Bjergelm (Ulmus glabra subsp. montana). Korkelm (Ulmus minor suberosa) er en hybrid med Skærmelm (Ulmus laevis), som er bedre beskyttet imod græsning og afbarkning. Det overordnede problem er at nogle få hybrider i Danmark har større frugtbarhed end de rene arter, og hybriderne derfor bliver bestand-dannede. Dette problem findes også i tjørn.

Levested

: Arten er en varietet af elm, som er tilpasset til at gro steder hvor forholdene er for dårlige til at storbladet elm kan klare sig, som storbladet plante. Bemærk at undertrykte storbladet elm (og hybriderne) kan udvikle sig ligesom småbladet elm.

Trusler

: Arten er tilpasset et moderat græsnings tryk, som var almindelig indtil udskiftingen og inden skovens indfredning. Og arten er i dag under langsom fortrængning af hybriderne med storbladet elm.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den videnskabelige beskrivelse:
Ulmus minor (Mill.) Cambridge Elm (Ulmus glabra sort glandulosa (Lindl.))
Løvfældende opretstående træ op til 33 m høj, med en rund toppet, normalt hvælvet krone. Stammen tyk, lige, strækker sig op til tre fjerdedele af vejen gennem kronen, selvom den ofte er bugtet, en stamme med talrige knaster og fuger, ofte støtterødder. knuder med vanris.

Barken er askegrå eller gråbrun, når unge er glatte eller fladt furede, bliver sprækkede og dybt furede, undertiden revner til rektangulære plader; epikormiske skud mere eller mindre talrige på stamme og grene.

Grene ret massive, bølgede, de nederste let opadgående og hvælvede, de øverste mere eller mindre opadgående; kviste kastanjebrune eller brune, rillede, glatte eller med enkelte enkle kirteløse hår, med mere eller mindre talrige linser; unge Skud orange-brune eller bleg-brune, rillede, med ret talrige simple kirteløse hår og ret talrige orange eller røde Kirtelhår.

Knopper (0,9-)1,9-3,7(-4,2) x (0,8-)1,1-1,9(-2,4) mm, ægformede, nogle gange sammenpressede til siden, stumpe i spidsen; skæl af orange til mørkebrun, med mere eller mindre talrige simple kirteløse hår, uden kirtelhår.

Blade af korte skud veksler; lamina 5-10 x 3-5 cm, 1,7-2,5 gange længere end bred, gulgrøn til mørkegrøn på oversiden, lysere under, elliptisk, aflang eller nogle gange ægformede, spids; lamina 5-10 x 2-3 mm; laminat asymmetrisk i bunden med 2-10 mm, med den kortere side indsnævret og lige eller let buet; vener 10-21 på den længere side; bladstilk 7-14 mm.
Blomster biseksuelle. Perianth-rør (1,7-)2,0-2,6(-3,1) x (1,3-)1,6-1,9(-2,4) mm, limegrøn, med 4-7 imbricerede eller adnate, hvid eller pink, rektangulær til
subrund, uregelmæssig lap, med simple kirteløse hår om overfladen, der regelmæssigt er spadseret på kanten. Støvdragere 3-5; filamenter off-white; støvknapper pink eller lilla.
Stigmas hvid eller pink. Samaras 10-23 x 5-15 mm. ægformet, med
et stigmatisk hak på 1,1-3,2 mm i bredden, med et frøhulrum på 3,0 x 1,8-4,2 mm, rødlig eller pink, med ret talrige røde kirtelhår. Blomster 2-4.
Hjemmehørende. Vejkanter, levende hegn, krater, vandløbsbanker, parker, enge, moser og skov. Den mest almindelige elm i Cambridgeshire, især langs Cam-dalen; almindelig også i Huntingdonshire og strækker sig ind i Bedfordshire, Leicestershire og Northamptonshire.
Holotypen af U. glabra var. glandulosa var sandsynligvis et plantet træ. Endemisk.

De senest indberettede arter i Naturbasen: