:Svagt rodfæstet eller flydende vandplante med fjersnitdelte undervandsblade, der næsten altid sidder i firtallige kranse; de er indtil 3 cm lange og kortere end internodierne (stængelstykkerne mellem bladkransene). Bladfligene er 13-38 i antal, ret stive og oftest modsatte; fligene bliver tydeligt kortere mod bladspidsen. Blomsterne er ret uanseelige og sidder ligeledes i firtallige kranse på et aks, der rager op over vandfladen; blomsterne har korte, uanseelige støtteblade. Stænglen er grenet ved basis og ofte rødlig. Undervandsstænglen er indtil 1,5 meter lang; de blomsterbærende overvandsaks rager ca. 10 cm over vandfladen.
:Enkelte kranse kan være 5-tallige, men langt de fleste er 4-tallige.
Forveksling
:Slægten Tusindblad er ret let at kende på de kamformede undervandsblade. Der er forvekslingsmuligheder med de to andre danske arter i slægten:
Skillekaraktererne fremgår af denne nøgle:
1.a. 5-tallige bladkranse, lange, løvbladsagtige støtteblade i blomsterstanden. Blade længere end internodierne (stængelstykket mellem bladkransene): Krans-Tusindblad
1.b. 4-tallige bladkranse, korte, uanseelige støtteblade i blomsterstanden: til 2.
2.a. 13-38 ret stive bladflige, der i reglen er parvis modsatte og som bliver tydeligt kortere mod bladspidsen. Undervandsbladene er kortere end internodierne: Aks-Tusindblad
2.b. 7-18 bløde, hårfine flige, der i reglen ikke er parvis modsatte og som ikke bliver kortere mod bladspidsen. Undervandsbladene af variabel længde i forhold til internodierne: Hår-Tusindblad.
Af andre vandplanter har kun Vandrøllike fjersnitdelte blade; men disse blade er ikke kransstillede som hos Tusindblad-arterne.
Udbredelse
:Den er almindelig i hele Danmark, dog mindre almindelig i skovegne og sandjordsegne.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-september. Vegetativt kan den erkendes vækstsæsonen ud.
Tidsmæssig fordeling
af Aks-Tusindblad baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Rodfæstet eller fritsvømmende vandplante, hvor blomsterne har vindbestøvning, og frugterne spredes med vand og fugle. Der er også en effektiv vegetativ spredning med vandfugle, men frøformeringen ser ud til at have stor betydning. Ofte er den næsten enerådende vandplante i de søer, hvor den findes.
Levested
:Næringsrigt, ofte eutrofieret ferskvand. En af de vandplanter, der kan klare mest eutrofiering.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
