:En bleggrøn, kolonidannende cyanobakterie ("blågrønalge"), hvor de individuelle celler ligger tilsyneladende ret tilfældig spredt i en matriks dannet af protein, som de enkelte celler udskiller. Matriksen har konsistens som blødt vingummi.
Kolonierne er kugleformede og kirsebær- til valnøddestore. De er ofte delvis opdelte i mindre kugler, der hænger sammen med "hovedkuglen".
Væksten og formeringen sker således makroskopisk ved, at de kuglerne vokser og deler sig og/eller danner annekser, som siden frigør sig. Reelt er det selvfølgelig de mikroskopiske celler, der deler sig og udskiller mere protein til den fælles matriks, som så også øges i omfang.
De enkelte celler er kugleformede til ovale og ca. 6 my lange. De ligger individuelt spredt i en gelatinøs matriks, der overfladisk kan lede tanken hen på Søblomme - Nostoc pruniforme.
Cellerne er af samme type, og der findes ikke blege N-fikserende heterocyster som hos Nostoc. Da Apanothece stagnina er en bakterie, indeholder cellerne ikke kloroplaster (grønkorn), men klorofylet ligger frit i cellevæsken, og farver hele cellen blegt grøn/bågrøn - en farve som også hele den kugleformede koloni har.
:De kugleformede kolonier er meget variable i størrelse, da de både vokser radialt og ved at danne kugleformede anneks-kolonier, som siden frigør sig.
Forveksling
:Der findes adskillige arter i slægten Aphanothece, men ingen andre danner så store og markante kolonier.
Kolonierne kan ligne Nostoc pruniforme, Søblomme, men har ofte kugleformede annekskolonier, der efterhånden frigør sig, hvorved den kan blive lidt brombæragtig i makrostruktur.
Nostoc zetterstedtii, Søbrombær, er langt mere regelmæssig brombærformet i sin makrostruktur, men i ekstreme tilfælde kan Aphanothece stagnina ligne noget. N. zetterstedtii har celler der ligger i strenge i slimmatriksen, og har desuden blege N-fiksenrende heterocyster som andre Nostoc-arter, der herved ved den mikroskopiske organisering afviger principielt.
Man kan få en forsvarlig makroskopisk bestemmelse, hvis man kan iagttage de store kolonier med uregelmæssige anneks-kolonier (regelmæsige, nogenlunde lige store kolonier, der hænger sammen, hos Søbrombær)-
:Den er globalt udbredt. Dens hyppighed og udbredelse i Danmark er ikke nærmere kendt, men da rentvandede, kalkprægede søer er en mangelvare, så er den nok ikke særlig almindelig.
Hvornår ses den?
:Den er især fremtrædende og iøjnefaldende forår-forsommer, d.v.s. maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Aphanothece stagnina baseret på Naturbasens observationer:
:Den hører hjemme i bakterieriget (eller eubakterie-riget, vi har ikke arkebakterier med på Fugleognatur endnu),hvor cellerne ikke har cellekerne, men et enkelt ringformet kromosom, der ligger frit i cellen.
Blandt bakterier hører den til cyanobakterier, der har fotosyntese ved hjælp af klorofyl, der ligge frit i cellevæsken og ikke i kloroplaster. Udviklingsmæssigt er nogle cyanobakterier senere blevet til de højere planters kloroplaster.
Bakterier har ikke kønnet formering, men kan i mindre omfang udveksle DNA-stumper, såkaldte plasmider, og derved i begrænset omfang udveksle arvelige egenskaber. Formeringen sker ved celledeling, og arvemæssige ændringer sker normalt kun ved somatiske mutationer i cellernes DNA, som ikke rekombineres som hos højere organismer med reduktionsdeling og kønnet formering. Jfr. dog ovenstående bemærkning om plasmider.
Koloniernes størrelse er sandsynligvis bestemt af den afstand ind i kolonien, hvor der kan ske en effektiv ilttransport.
Levested
:Renvandede, iltrige, kalkprægede søer på lavt vand. Den kan blive meget dominerende, hvor forholdene for den er gode.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
