Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Kendetegn

: En ofte stærkt rødfarvet grønalge!

Trentepohlia umbrina er en trådformet (filamentøs) grønalge, der lever på basisk bark og andre steder (Irland) også er kendt fra basisk murværk etc.

Trentepohlia umbrina ses i Danmark f.eks. på bark af Ask og andre løvtræer; barken kan blive iøjnefaldende rød af algen.

Bevoksningerne kan dække store flader og farve disse. Algetrådene kan være "buskformede" d.v.s. udstrålende fra et centrum.

De enkelte celler i de trådformede strukturer er lidt aflange og ca 8-10 x 12-14 my. De indeholder karotenoider (gule-orangerøde pigmenter) af samme type som karoten i gulerødder. - Karotenoiderne kan farve algebevoksningerne mere eller mindre røde, undertiden røde i udpræget grad.

Når den ikke er i vækst får de enkelte celler undertiden et opsvulmet, knudret udseende, så de bliver næsten kvadratiske og kornede at se på p.g.a. en ophobning af pigmenter.

Trentepohlia umbrina kan kendes fra beslægtede og lignende arter på at dens kønsceller (gameter), som ofte frigøres i betydelige mængder, når den lægges i vand, er ovale, hvor de er omtrent cirkelformede hos de andre.

Trentepohlia umbrina
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Birgit Knudsen

Forveksling

: Der er en række forvekslingsmuligheder med andre arter i slægten og lignende slægter, som også kan være rødlige. - Karakterne med de knudrede celler, når den ikke er i vækst, kombineret med voksestedet: basisk bark og de ovale kønsceller rækker til betemmelse.

Udbredelse

: Den er formentlig almindelig på egnede voksesteder landet over.
Trentepohlia umbrina - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses hele året, men er lettest at få øje på om vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Trentepohlia umbrina baseret på Naturbasens observationer:
Trentepohlia umbrina - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Trentepohlia umbrina - månedlig fordeling

Biologi

: Trentepohlia har både ukønnet og kønnet formering:

Den haploide (1 sæt kromosomer) gametofyt (kønsindivid) producerer gametangier (gemmer for kønsceller). Gametangierne producerer fritsvømmende kønsceller med 2 flageller. 2 kønsceller af rette type kan smelte sammen til et individ, som har 2 sæt kromosomer (sporofytten). Sporofytten kan udvikle både "miozoosporangier", hvor den kønnede reduktionsdeling finder sted og der dannes nye haploide kønsceller. Der kan også dannes ukønnede mobile formeringsceller med 2 sæt kromosomer og 4 flageller, som efter spredning kan vokse ud til nye planter med 2 N kromosomer. Nogle gange kan kønscellerne med N kromosomer også vokse ud til planter (celletråde/løv) med N kromosomer.

- Altså rimeligt indviklet!

Algen spredes forventeligt med vand.

Trentepohlia anbringes i ordenen Trentepohliales, som er beslægtet med , d.v.s. har fælles oprindelse med, Rørhindeordenen (Ulvales), hvilket er svært at erkende formæssigt, men bekræftes af DNA-undersøgelser. Men Trentepohlia er molekylærbiologisk interessant ved i visse træk i celledelingen at minde om Kransnålealger (Charales); dette fortolkes som en paralel udvikling, men enkelte forskere har tænkt i baner af gentransfer.

Andre arter af Trentepohlia kan være involveret i lavdannelse med en svampepartner, hhv. leve mellem cellerne i plantevæv, rimeligvis som en form for snylter.

Trentepohlia-arter på bark og murværk anvendes som luftforureningsindikatorer.

Levested

: Rigbark, d.v.s. basisk bark, f.eks. på Ask. I andre lande også kendt fra basisk sten i nurværk (F.eks. i Irland : "limestone").
Litteratur brugt til denne beskrivelse
The Trentepohliales revisited. Juan M. López-Bautista et al. Constancea 83, 2002. University and Jepson Herbaria. P.C. Silva Festschrift.

De senest indberettede arter i Naturbasen: