Kroghalet Rovdafnie

Se alle 

 ID-billeder

Kendetegn

: Cercopagis har en meget karakteristisk legemsform bestående af en lille krop og en lang kaudal proces. Kropslængden varierer fra 1,2 til 2,3 mm. hos hunner og 1,1 til 2,1 mm. hos hanner. Hovedet består af et stort øje og et par antenner. Den har fire par brystben, hvoraf det første par er 3- 4 gange længere end de andre. Hunnerne har en bred ynglepung der ligner et æseløre. Som et karakteristisk træk for arten ender den kaudale proces med et tandet loop der er 3- 7 gange længere end kroppen.

Forveksling

: Cerocpagis pengoi er den eneste art af Cercopagis som har spredt sig udenfor dens oprindelige udbredelsesområde i den Ponto- Kaspiske region. Dens meget specielle kropsbygning med en lille krop og en meget langt kaudal proces med et karakteristisk loop i enden gør at den ikke burde kunne forveksles med andre arter. Man skal dog være opmærksom på at længden af den kaudale proces er meget forskellig i de forskellig livsstadier.

Udbredelse

: Cercopagis pengoi stammer oprindelig fra den Ponto- Kaspiske region ( Sortehavet, Azovhavet og det Kaspiske Hav og Aral-sø bassinet ). I Aralsøen er den nu forsvundet på grund af et øget saltindhold. Kanal-og dæmnings byggeri langs floderne Dniper, Don og Manych har faciliteret dens spredning i Østeuropa via skibstrafik og handel.

Se evt. : www.gbif.org/species/2234642

Den er i 1992 fundet i Østersøen omkring Kalingrad og genetisk analyse viser at de stammer fra en lille bestand i Sortehavet. Prøver af balastvand har påvist den fra Cuxhaven ved Elbens udmunding i Nordsøen og en lang række af andre steder i Europa. Her kan en spredning via Donau- Rhin kanalen være aktuel. I 1998 er den rapporteret i Lake Ontario hvorfra den er spredt til alle fem Great Lakes mellem USA og Canada.

Den er endnu ikke påvist i DK, men det er sandsynlig at den er i danske dele af Østersøen, og det vil være naturlig at den findes ved Lolland- Falster og Sjællands Østersøkyster. Man må også formode at den kan dukke op i ballastvand f. eks. i Næstved havn og Randers havn og dermed risikere at sprede sig til Susåen og Gudenåen.

Hvornår ses den?

: Den er så lille at den først og fremmest vil dukke op ved undersøgelse med f. eks. plankton net og ved målrettet kontrol af skibes ballastvand.

Biologi

: Den er en aktivt rovdyr der forfølger sit bytte og fanger det ved at bruge første par af sine brystben. Føden består af vandlopper, Hjuldyr og Cladocerans.

Den har en overvægt af Parthenogenisk ( ukønnet ) reproduktion fremfor kønnet formering.

Forårs generation af Parthogenetisk hunner er udviklet fra hvilende æg som kan tåle nedfrysning i flere år.

Så kommer en sommer generation også af Parthogenetiske hunner.

Til sidste kommer en generation af Gamogenetiske hunner og hanner ( kønnet formering ), som resulterer i nye hvilende æg, som så starter næste års generation.

Ukønnet formering kan være en af de faktorer som bidrager til dens invasive succes da ukønnet formering fremmer hurtig vækst af populationer.

Levested

: Den er istand til at kolonisere både ferskvand og brakvand med et saltindhold på op til 13 promille, hvilket karakteriseres den som en euryhaline art. Den foretrækker sommertemperaturer omkring 15 grader men er i Ukraine fundet i 30 grader varmt kølevand fra et atomkraftværk. I Østersøen er den konstateret med lav tæthed ved temperatur på 8 grader.

I Det Kaspiske Hav findes den hovedsagelig på dybder mellem 50 og 200 meter, medens dens tilstedeværelse i nye habitater er begrænset til øvre varmere lag på dybder mellem 5 og 30 meter.

Trusler

: Cercopagis pengoi kan ved at mindske mængden af andre Zoo- plankton reducere prædationspresset på planteplankton således at dette fører til øget eutroficering i vandmiljøet.

Dens spredning fra sit oprindelige udbredelsesområde i den Ponto- kaspiske region til Øst- og Nordeuropa og USA er fuldstændig identisk med spredningen af vandremuslinger, Stor rovtangloppe og Sortmundet kutling. Den må derfor betragtes som en del af den gruppe af invasive Pontokaspiske arter som nu truer biodiversiteten i fersk- og brakvand globalt.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Cercopagis Pengoi as an invasive species, Agnieszka Gutkowska m. fl.
Baltic Coastal Zone, Vol. 14, pp. 5- 16, 2010

Comparative biology of the predatory cladoceran Cercopagis pengoi from Lake Ontario, Baltic Sea and Caspian Sea.
Igor A. Grigorovich m. fl.
Arch. Hydrobiol. 149, 1, 23-50. Stuttgart, August 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: